Type: Klient
Kategori: Rygeafvænning
Kort beskrivelse: Jeg ville rigtig gerne stoppe med at ryge, og fik hjælp til det med tankefeltterapi
Resultat: Jeg kommer til Karina idet jeg har et ønske om at stoppe med at ryge. Jeg har været ryger siden jeg var 14. Jeg prøvede sidste år at stoppe, det gik også fint - lige indtil forholdet til kæresten røg sig tur. Så begyndte jeg at ryge igen. Nu kan jeg dog mærke, jeg er MEGET motiveret for at stoppe, men ved også jeg kan blive udfordret på visse tider af døgnet bla. i pausen på job.
Karina spørger, hvor slemt mit ubehag på et forestående rygestop giver mig af ubehag, og jeg synes det ligger på 5-6. Hun guider mig igennem forløbet, og banker forskellige steder i ansigtet, på overkroppen og jeg skal lave nogle øvelser med at rulle med øjnene og tælle og nynne nogle toner. Jeg skal også finde en sætning, der giver mening og er et billede på, hvor svært det er for mig at klare et rygestop. Sætningen, der giver mening er "selvom jeg trøster mig med at ryge, så elsker og accepterer jeg mig selv" samtidig med jeg banker på siden af hånden og laver cirkler under kravebenet.
Derefter ligger ubehaget på 4 og hun banker videre - også på hænderne. Hun beder mig at mærke efter i kroppen om jeg har et ubehag. Jeg kan mærke der er ubehag i maven. Det har form som et hul, der snurrer / vibrerer - der føles som om der er noget energi, der løsner sig. Karina banker videre - og langsomt bliver hullet mindre og lukker sig efter noget tid sig helt.
Nu ligger ubehaget på ca. 1, og Karina banker på et blødt punkt på hånden. Jeg føler mig nu helt afslappet og har en dejlig fornemmelse i i kroppen. Og ubehaget kommer i 0. Og tanken om rygestop giver ikke ubehag.
Jeg får at vide, jeg skal gentage sætningen med "selvom jeg trøster mig med at ryge, så elsker og accepterer jeg mig selv" minimum 3 gange om dagen, men gerne flere. De følgende dage gør jeg øvelsen mange gange - og det sammenholdt med andre strategier som fx. at tygge alm. tyggegummi, når rygetrangen kommer, hjælper. Men generelt er rygetrangen påfaldende lav og det falder mig let. Jeg er stadig røgfri efter flere måneder, og det er herligt.