Type: Terapeut
Kategori: Depression
Kort beskrivelse: Depression
Beskrivelse af problem: Depression/håbløshed - står for at skal på lykkepiller
Behandling: Depressiv tilstand efter forbrændingsulykke for 1 1/2 år siden samt efterflg. hudtransplantation, samt fået fået ny hornhinde, som umiddelbart ikke er helt ok.
I gang med uddannelse under revalidering som keramiker, hvilket skaber problemer p.g.a. ovennævnte.
Har gået til en del psykolog behandlinger for at bearbejde ulykken.
Skal starte på antidepressiv medicin et par dage efter min 1. behandling
1. behandling
V´s første følelse som er stærkest er frustration og håbløshed over ikke at kan slå til/være god nok og nå det hele. I starten er hun bange for at dette er en ny gang psykolog behandling, som bare endnu en gang vil rippe op i alt.
SUD er 10 + . Under det meste af seancen græder hun.
Jeg renser for RP. Kører de 4 TFT punkter samt gamutsekvenser og efterflg. sandwichmodellen. Beder hende sige bekræftelser undervejs som nye ”opdagelser” dukker frem. Hun har meget svær ved at sige bekræftelserne, hvorfor jeg siger dem samtidig med hende. Hun kan ikke forliges med at sige ”jeg elsker og accepterer mig selv” – ”jamen det gør jeg jo ikke”.
Hendes store problem er at folk vil være venlige og altid spørger til hendes sygdom, hvilket hun ikke kan holde ud længere, men hun synes hun er nødt til at være venlig og svare, hvilket ofte bliver til en lang forklaring med alt det der er sket , hvilket vi bearbejder. Flinkeskolen – tilsidesætter eget behov.
Når hun kommer til psykolog er hun næsten bange på forhånd for, hvad der nu skal ribbes op i, og køres rundt i for 117 gang. = angst.
Jeg fornemmer skyld tynger hende meget, hvorfor jeg banker en del på pegefingeren.
Under forløbet bevæger SUD sig kun 1-2 stykker. Hun føler sig pludselig meget træt og et tidspunkt tom for at kunne samle tankerne, samtidig med at hun får hovedpine, hvilket vi banker for.
Hun kan umiddelbar ikke vurdere om SUD er faldet, hvilket jeg dog antager ud fra førnævnte reaktioner, hvorfor vi stopper efter 45 min.
Jeg beder hende bruge traumasekvensen hver dag, hver gang hun føler ubehag og gerne mange gange i løbet af dagen.
Da vi afslutter føler hun sig efterfølgende fri for hovedpine, og har det rimeligt.
Vi aftaler at mødes igen.
Opfølgning:
Efter et par dage kontakter jeg hende pr. telefon.
Hun har overholdt at banke sig 3-4 gange om dagen og siger også bekræftelserne og er ved godt mod.
Ringer igen efter yderlige 1 1/2 uge. Hun har kun fået behandlet sig selv ganske lidt, men fortæller hun har været til psykolog igen (hun var i gang med dette forløb inden jeg startede behandling). Her havde hun tænkt, hvad laver jeg egentlig her, hvilket jeg anser for et meget positiv tegn. Når hun ser tilbage på min behandling og det hun oplevede, synes hun det er positiv og en meget behagelig form for terapi, så hun vil gerne følges op på.
4. dage senere – 2. behandling:
2. fysiske behandling. Hun har fået mod til at få talt ud med manden siden sidst omkring hendes situation og sidste års oplevelser, hvilket har været rigtig godt for hende selv og parforholdet. Hun er meget anspændt og samtidig bange for igen, om det bliver en ny omgang traven rundt i alt det gamle, som hun har prøvet masser af gange hos psykologen.
SUD er 8 – jeg banker for træthed og anspændthed, som sidder i tindingerne samt i nakken på gmt og kraveben. – SUD daler til 3 i tindingerne, men nakken når aldrig længere ned end 5.
Hun føler trætheden stjæler alt hendes energi, og hun aldrig kan nå det hun skal til, hvorfor det giver hende fornemmelse af stress. SUD = 6 – daler til 3.
Undervejs får hun pludselig stærk kvalme samt en stor klump i halsen, hvilket jeg banker for.
Denne gang er der ingen følelsesladet reaktioner og vi øver vejrtrækningsøvelsen mange gange.
Hun får til hjemmeopgave forsat at bk. RP 1 og RP 2 samt lave vejrtrækningsøvelserne gerne 3 gange dagligt.
Mellemliggende periode:
Jeg følger op 1 gang pr. telefon, da jeg fornemmer at hun mangler overskuddet til selvbehandling.
Efterflg. har hun prøvet at bruge vejrtrækningsøvelserne en del, hvilket har givet hende en større indre ro.
De lykkepiller hun har fået har givet hende meget ubehag, bl.a. har hun været ved at besvime flere gange og fået kvalme, hvorfor hun er trappet ud af dem igen.
Hun får p.t. ingen medicin og vil gerne undgå det.
3. behandling:
V har et ubehag på 6 i relation til problemet, at hun føler hun ikke kan få luft. Jeg spørger ind til farve/facon og hvor fornemmelsen sidder. Det er som en takket hvid/farveløs stjerne, der sidder
I hele brystregionen og går op i halsen og nakken. Jeg spørger til hvornår det startede og om der skete noget specielt på det tidspunkt. Det gjorde det for ca. 14 dage siden, hvor hun var stødt på en ny hårdknude i sin sagsbehandling.
Jeg renser RP 1 + RP 2 samtidig med jeg spørger ind. ”Hvad er det værste …..?” o.s.v.
Jeg forsætter med traumasekvensen kombineret med gmt – Sud går ned på 3-4.
Hun klager samtidig over at fornemmelsen er nærmest en smerte, hvorfor jeg banker pkt. m (gamut)
mange gange samt pkt. h (harmonipunktet), idet der også stadig dukker depressionstilstande op i de udtalelser hun kommer med.
Jeg går over til sandwichfrekvensen, hvor vi laver bekræftelsen ”selvom jeg ikke kan få luft, elsker og accepterer jeg mig selv” – ”selvom de andre synes jeg er en kværulant” elsker og accepterer jeg mig selv.
”Smerterne” i brystet letter og flytter sig op ovenpå hovedet i 2 pkt. – ”Stjernen” opløses og til sidst føles V det kun som lidt klart vand. Sud er nu nede på 1.
Undervejs kom det frem, at hun var frustreret over systemet i sin sagsbehandling og den magtesløse situation hun står i, hvorfor jeg vender tilbage til dette.
Sud er 10 – der er bestemte personer i ”systemet” samt forstandere på undervisningsstedet som giver hende dette ubehag. Jeg får hende til at beskrive disse personer og forestille de er her lige nu.
Spørger hvad hun har lyst til at gøre ved dem, hvilket hun svarer på.
Jeg beder hende skrige alt det hun kan, for at komme af med sine aggresioner, hvilket hun har svært ved til at starte på. Hun gør sig samtidig nogle overvejelser omkring, hvad hun vil gøre i praksis.
Jeg banker traumasek. igen og da SUD er på 5-6 går jeg over til sandwichmodellen. Vi laver bekræftelsen, ”selvom jeg er en kværulant – elsker og ……)” ”selvom jeg er magtesløs overfor systemet – elsker og …. ” . Jeg går over til at banke alle pkt. over laver bekræftelsen om til jeg h.h.v. ”jeg er en kværulant” – ”jeg er magtesløs” – ”jeg er den eneste, som ikke alle mennesker kan li´ .SUD falder til 3.
Afslutter med gtl.
Vi aftaler hun skal prøve at bk. RP 1+ RP 2 hver time samt lave åndedræftsfrekvensen 3gange daglig, da jeg fornemmer der er mange ubalancer i mediansystemet endnu.
Endvidere beder jeg hende skrige i én pude og banke sig, når hun pludselig får disse afmagtsfølelser. Endvidere beder jeg hende ringe til mig, hvis hun kører fast.
Opfølgning:
Jeg kontakter V pr. tlf. og forhører, hvorledes det går.
Hun har det rimeligt godt nu og prøver så vidt muligt at banke sig selv hver dag og lave åndedræts-
øvelserne, hvilket hun synes har gavnet hende. Hun beretter ”Hver gang jeg har fået en behandling har jeg efterflg. haft en følelse af glæde indeni, som jeg har haft så svært ved at finde det sidste 1 ½ år i mit forløb”.
Resultat: Psykologbehandling stoppet.
Fundet humøret/energien og gnistenigen.