Type: Klient
Kategori: Angst
Kort beskrivelse: Angst
Beskrivelse af problem: Angst for mørke
Behandling: Jeg fik en god ven til at køre for mig og ved ankomsten blev vi modtaget af to store glade hunde.
Jeg var meget stresset ved ankomsten, da jeg havde et dårligt telefonopkald lige inden vi tog af sted, hvor vedkommende ville have mig til at aflyse mit møde med Jette, og det ville jeg bare ikke, og heldigvis.
Vi blev varmhjertet modtaget af Jette, og blev guidet ovenpå i hendes spændende gamle hus. Min køreven blev udstyret med en kop kaffe og forskellige blade, mens jeg blev ført ind i et hyggeligt værelse. Jette skænkede et glas vand til os begge. Vi talte først lidt sammen, hvor jeg bl.a. fortalte om min situation lige nu og her med stress og problemer i hjemmet.
Jeg havde kontaktet Jette, da jeg hele mit liv har lidt af angst i mørke, når jeg er alene. Hvorfor ved jeg ikke, måske er der sket noget, da jeg var barn, som jeg ikke kan huske. Da jeg står for at lade mig skille om ca. 1½ år, ved jeg, at jeg skal bo alene og ved så også, at angsten vil komme snigende, når mørket sænker sig.
Da vi, som først beskrevet, havde talt lidt sammen, satte Jette sig overfor mig. Hun tog min højre hånd i sin, gned lidt på håndryggen og bare holdt mig i hånden, alt imens hun roligt fortalte om, hvad hun ville gøre og sige. Hun bad mig tage nogle dybe indåndinger, samt at jeg skulle lukke øjnene. Der gik ikke mange minutter før min puls faldt, og jeg følte mig så rolig og afslappet. Hun bankede blidt med fingerspidserne forskellige steder i mit ansigt, samt min højre hånd og på kroppen, samtidig med, at hun spurgte om forskelligt omkring min angst med sin rolige stemme. Hun bad mig prøve at huske og genopleve nogle af mine ubehagelige oplevelser. Det var svært, da jeg jo sad trygt hos Jette. Det hele, som føltes meget dejligt, varede ca. 1 time.
Virkning af behandling:
(umiddelbart)
Jeg havde det rigtig godt, da det var overstået. Min puls var faldet, og jeg følte mig så rolig.
Tak Jette.
Efterfølgende virkning:
(længere sigt)
Hvorvidt det hjælper på min angst i mørke, ved jeg ikke, jeg tror dog ikke, at jeg er ”kureret”, da der nok skal flere behandlinger til, men i hvert fald har jeg psykisk haft det væsentligt bedre siden. Jeg har sovet, uden at tage min ½ sovepille, som jeg ellers var begyndt på, da jeg lå søvnløs med alle tanker svirrende rundt i hovedet p.g.a. forestående skilsmisse, min psykisk syge søn, økonomiske problemer, da min mand lider af ”købomani” og ”samlermani” m.m.
Stadig tilfreds med behandlingen 2 mdr. efter – ønsker behandling for andre ting på et senere tidspunkt.
Resultat: N/A