Type: Terapeut

Kategori: Smerter

Kort beskrivelse: Smerter

Beskrivelse af problem: A. havde haft en kraftig hovedpine siden hun stod op om morgenen og havde gået med den hele dagen på arbejdet. Den sad i baghovedet som en dunkende smerte. Jeg foreslog hende, om hun ikke ville prøve tankefeltterapi, da det i mange tilfælde er effektiv mod hovedpine. Hun havde hørt lidt om tankefeltterapi fra sine venner, så det ville hun gerne prøve. Inden vi startede behandlingen fik A. noget vand, da det kan sikre et bedre resultat af behandlingen.

Behandling: Jeg fik A. til præcist at fokusere på hovedpinen og beskrive helt præcist, hvor den sad, mens jeg bankede let på håndkanten og masserede det ømme punkt. Hun var ret hurtig til at kunne mærke og beskrive hovedpinen.
Derefter fik jeg A. til at sætte tal på sin hovedpine på en skala fra 0 – 10. Den var på 10. Jeg bankede derefter sekvensen for behandling at smerter, altså smertepunktet 50 gange og kravebenspunktet 5 gange. Derefter ni-punktsbehandlingen og igen smertepunktet og kravebenspunktet. Dette foretog jeg nogle gange, samtidig med at jeg fik A. til at gå ind i smerten og sætte ord på den. A. sagde bl.a.: ”Nej, hvor gør det ondt”. Jeg fik A. til at sige det højere og højere en del gange, og pludselig sagde hun, at nu begyndte det at løsne op. Jeg spurgte derfor A., hvordan det nu var med ubehaget. Det lå på 5.
Jeg fik nu A. til at gentage følgende sætning efter mig: ”Selv om jeg har hovedpine, accepterer jeg mig selv helt og fuldt ud” mens jeg bankede let på håndkanten og masserede det ømme punkt. Herefter faldt ubehaget til 3. Jeg fortsatte derefter igen med sekvensen for behandling af smerter nogle gange. Ubehaget faldt derefter til 2.

Resultat: Jeg afsluttede med GTL øjenrulning, mens jeg bankede på smertepunktet. Jeg spurgte afslutningsvis, hvordan det nu var med ubehaget. Der var næsten ikke noget tilbage, sagde hun. Det lå måske på 1, sagde hun. Hun følte sig meget mere frisk end før behandlingen, hvilket jeg også kunne se på hende. Hun så ikke længere så forpint ud. A. var meget overrasket over, at man kunne fjerne en så kraftig hovedpine så hurtigt.
A. fik noget vand efter behandlingen, hvilket er meget vigtigt efter enhver behandling og ikke mindst efter behandling af hovedpine. Jeg foreslog A. at drikke en del vand specielt timerne efter behandlingen.
Jeg viste desuden A. sekvensen for behandling af smerte, som hun kunne anvende, hvis hun igen fik hovedpine. Jeg viste også A., hvordan hun kunne banke på håndkanten og massere det ømme punkt, som hun kunne anvende flere gange om dagen for at forebygge omvendt polarisering. Vi aftalte lige at ringe sammen om et par dage for lige at teste resultatet af behandlingen, der varede ca. 20 minutter.
Test af resultatet: De efterfølgende dage, havde hun banket sig flittigt, og hovedpinen havde været helt væk, siden vi lavede behandlingen for nogle dage siden.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396