Type: Klient
Kategori: Allergi
Kort beskrivelse: Jeg nyser i anfald, har kriller i halsen, kløende øjne og hovedpine rigtig ofte. Det har stået på gennem de sidste ca. 4 år, hvor det langsomt er blevet værre. SUD er på 8,5 når det er værst.
Resultat: Jeg har stort set ingen symptomer ved ankomst til 1. session, men der kommer hurtigt lidt bare ved at snakke om allergien. Jeanette starter med at tappe på mig og mine symptomer forværres lidt for så at blive lidt mindre igen også stå stille.
Jeanette spørger nu ind til hvornår symptomerne er startet, mens hun banker på min hånd, og det går op for mig at det er under Corona, da vi i 2020 var på skiferie og Coronaen startede, jeg så på Tv hvordan kineserne blev spærret inde. Jeg sad med en følelse af ikke at kunne leve, leve mit liv som jeg gerne ville og at jeg ikke kunne komme ud til min hest som jeg gerne ville. Jeanette begyndte at tappe og jeg gentog efter hende sætningen ”selvom jeg ikke lever, er jeg god nok” og ”selvom jeg ikke lever, elsker og accepterer jeg mig selv”
Mit ubehag steg og steg til vi nåede på 8,5, mine symptomer ændrede sig, hovedpinen blev værre, det føltes som en hjelm der strammede mere og mere om hovedet, hele øjet kløede, det strammede og spændte i den øverste del af ryggen. Efter noget tid hvor Jeanette bankede på mig begyndte jeg at gabe og mærke sitren i fingrene og ned i benene, en underlig følelse jeg ikke er vandt til. Men mine symptomer blev mindre og mindre.
Jeg fik lektier for og skulle vende batterier samt en tid hvor jeg skulle komme igen.
Da jeg kommer 2. gang, har jeg mærket til allergien siden sidst men i øjeblikket er der kun ganske lidt at mærke. Jeanette banker sessionen igennem igen og allergien bliver en smule værre for herefter at forsvinde igen, altså at ramme SUD 0.
Jeg har dog lidt svært ved at tro på at det er muligt at slippe af med allergien, når nu jeg ikke vil testes med nåle, så Jeanette banker nu på sætningen ”selvom jeg ikke vil testes med nåle” som starter med en SUD på 4 og slutter på SUD 0 efter kort tid. Dog føler jeg stadig der er nogle fodspor efter allergien, som Jeanette også banker væk.