Type: Klient
Kategori: OCD
Kort beskrivelse: Angst for at miste elskede personer i mit liv udløser behov for tal systemer
Resultat: Gennem størstedelen af mit liv har jeg døjet med tvangstanker, hvilket har medført forskellige handlinger og små ting jeg skal gøre for at komme væk fra disse tanker. Det har b.la. været at røre forskellige overflade med begge hænder, at tage x-antal skridt i et rum, inden man forlader det og forskellige talsystemer, der bliver talt i hovedet.
Tankerne har gået på mine nærmeste, f.eks. mine forældre, søskende eller min kæreste. Jeg har angst for at miste dem og forestiller mig scenarier hvor de kommer galt af sted eller værre.
OCD’en har altid kommet i perioder, men i det sidste år, har den mere eller mindre været der hver dag. Jeg besluttede mig derfor at gøre noget aktivt for at komme af med den og heldigt for mig, tilbød Irene mig sin hjælp.
På det tidspunkt jeg fik hjælp af Irene var mine tvangstanker et problem hver dag. Tankerne gik på at jeg ville miste min far akut. For at komme af med tanken, opstillede Irene et scenarie om at jeg ville få en opringning af min mor med beskeden om at jeg havde mistet min far. Mens jeg forestillede mig scenariet, bankede hun forskellige steder på min krop.
Jeg blev meget rørt over situationen og blev ked af det og sur. Jeg følte meget ubehag (ca. 9-10) jeg havde derfor svært ved at blive i det, da mine tanker normalt altid bliver afbrudt af en handling. Heldigvis var Irene god til at guide mig tilbage og efter at have gentaget scenariet flere gange, mens jeg blev banket på, kunne jeg til sidst ikke mærke mere ubehag ved scenariet (0).
Efter behandlingen var jeg meget lettet, det var som om en tung byrde var blevet taget af mine skuldre. Nu er der gået en lille uge og jeg har endnu ikke haft nogen tvangstanker omk. Familiemedlemmer eller dem jeg holder af.