Type: Klient
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Trøstespisning - I en session vælger jeg at arbejde med min sukker trang, som især kommer efter middagen oven på en lang dag på arbejde.
Resultat: I en trænings session vælger jeg at arbejde med min sukker trang, som især kommer efter middagen oven på en lang dag på arbejde. Slikskålen er blevet en vane når jeg slapper af i sofaen. Henriette ser min bevægelse med hånden, der viser hvordan hånden næsten automatisk tager slikket i skålen. Henriette beder mig om at lave bevægelsen langsomt og fortælle hvilke fornemmelser der er i bevægelsen. Jeg kan mærke glæden og nydelsen af chokoladen. Den føles som en belønning på dagen.
Der er en SUD på 8 da jeg starter behandlingen. Vi vender batterier. Og begynder med bekræftelsen ”Selvom slikskålen er blevet en vane så elsker og accepterer jeg mig selv”. Efter et par runder spørger Henriette ind til hvad det værste ved vanen er. Det at jeg ikke har kontrol over vanen og det ikke er sundt og godt for kroppen. Henriette spørger om det er en følelse jeg kender fra tidligere, og jeg fortæller at jeg kendte den fra da jeg røg, men at det var en vane jeg fik stoppet. Vi bruger lidt tid på at mærke hvordan jeg har det med at jeg faktisk ændrede en afhængighed som heller ikke var sund. Jeg kan mærke min stolthed over at have stoppet med at ryge. Stoltheden sidder i brystkassen.
Så vender vi tilbage til den nuværende vane. Da Henriette spørger, er min SUD nul, men der dukker nu op, at på arbejde er der en småkage skål som frister mig efter frokost. Min SUD er 8 på den og Henriette spørger hvad det værste er ved at spise dem, og jeg kan mærke at det er at jeg er bange for at blive tyk. H spørger om der er billeder eller fornemmelser i kroppen og jeg fortæller at jeg har et indre billede at have et stort fedt bælte om livet. Ubehag 9. H beder mig om at være med billedet mens der bankes. Jeg får tid og ro til at mærke det. Efter en del tid forsvinder bæltet og ubehaget er væk, SUD i nul. Henriette checker begge de oprindelige ubehag, begge i nul.
Vi laver så en film hvor jeg efter frokost går forbi småkageskålen og selv bevidst fravælger. mens der bankes. Selvom jeg vælger elsker og accepterer jeg mig selv.
Slutter af selvom jeg er stolt over jeg kan og vil, vælge elsker og accepterer jeg mig selv.
RESULTAT
Jeg føler mig fredfyldt og let og med en tro på at det kan jeg godt.
Jeg får hjemmeopgave med at banke om morgen jeg kan og vil vælge. jeg er stolt af mig selv. samt lave et skema hjemme hvor succeserne krydses af hver dag.