Type: Klient

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Angst, ubehag ved at køre bil.

Resultat: Årsagen til behandlingen var min angst for at køre bil. Jeg ønskede mig at føle mig rolig og fri til at køre hen hvor jeg ville. Jeg var særligt bekymret forat skulle holde i et kryds og vente på at skulle foretage et venstresving. Den fysiske følelse var gele i knæende, at kroppen blev slap og at hænderne rystede Sud 8-9. I sessionen bliver det tydeligt for mig at jeg i situationen havde en følelse af at være 4 år og være bange for at de andre trafikanter skulle blive sure på mig.

Under behandlingen oplevede jeg, at jeg kender følelesen af at have gele i knæende, slap i kroppen og rystende hænder, fra andre situationer. Blandt andet kendte jeg den fysiske raktion fra situationer hvor jeg skal kravle op og ned af stiger Sud 9. En situation fra folkeskolen, hvor klassekammerater blev sure på mig, dukkede op, samt en oplevelse fra jeg var 5 år, hvor jeg står helt lammet og ude af stand til at handle. Efterfølgende genkalder jeg mig en lignende situation, hvor jeg bliver meget forskrækket over en kørelærers handling og her ligeledes følte mig handlingslammet, og oplever vrede sud 9.

Jeg husker ikke så meget om hvad Heidi sagde og gjorde, da jeg var meget optaget af de indre billeder og fornemmelser. Jeg oplevede dog, at det fysiske ubehag blev mindre og mindre og til sidst var helt forsvundet, når jeg tænkte på at køre bil. Sud 0.
Jeg fik faktisk en oplevelse af at have lyst til at skulle ud at køre. Som en lille spændt forventning i maven.

To dage efter behandlingen kørte jeg selv til et arrangement og hjem igen om aftenen. Jeg var ikke nervøs, men havde en mere beslutsom tilgang til kørslen. Oplevelsen var, at jeg nu selv kunne bestemme om jeg havde ro eller lod nervøsitet og bekymring fylde.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396