Type: Terapeut

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Andet - Angst for tordenvejr

Beskrivelse af problem: 11-årig drengs mor kontaktede mig og bad mig hjælpe hendes søn, som havde haft en stærkt traumatisk oplevelse med tordenvejr, hvilket efterfølgende havde forårsaget en meget begrænsende angst for vejret og specielt sorte skyer, blæst og torden gjorde ham meget bange, så han ikke turde sove på sit eget værelse. Drengen følte, han hele tiden skulle holde øje, checkede tvangsmæssigt vejrudsigten på nettet og på tv adskillige gange om dagen, turde ikke kigge ud ad vinduet, var meget angst i forbindelse med køreture i bilen, hvor han oftest forsøgte at undgå at se på vejret ved at gemme sig i bilen. Var overbevist om, at intet kunne hjælpe ham, og at det aldrig ville blive anderledes. Var ensom, og der var ikke meget plads til glæde i familien.

Behandling: Drengens forældre var meget påvirkede af sønnens situation, og idet specielt moderen følte stærk ubehag (SUD 8-9), valgte jeg at tilbyde hende TFT behandling først. Efter at have korrigeret for OP og ganske få omgange traume, 9 Gamut, traume faldt SUD til 3 og efter en enkelt gentagelse af behandlingen faldt SUD til 0. Der var ikke spor af ubehag tilbage, og moderen havde en følelse af at kunne være der for sin dreng og støtte ham optimalt.
Vi bearbejdede drengens traumatiske oplevelse i tordenvejret (SUD 8) og andre oplevelser, der havde gjort ham bange og ked af det. Han lærte at banke på håndkanten og massere det ømme punkt, og vi arbejdede dels med bankeøvelser og dels med visualiseringer. Efter traume,9gamut, traume faldt ubehaget hurtigt til 5. Derefter OP, sandwichsekvensen og GTL forsvandt hans følelse af ubehag. Fulgte op på behandlingen ved at skrive brev til ham efter første session.
Arbejdede yderligere to sessioner med bl.a. traumeproces og sandwichbehandling.

Resultat: Efter første session flyttede han tilbage på sit eget værelse, holdt mindre øje med vejret (checkede kun vejret et par gange dagligt), turde igen kigge ud ad vinduet, og hans forældre betegnede ham som langt mere rolig og endda ofte glad. Efter tre sessioner med TFT bankesekvenser og visualiseringer er E. stort set holdt op med at holde øje med vejret og udtrykker selv, at det ikke er et problem mere, og en køretur over flere hundrede kilometer forløb i glæde og harmoni for hele familien. Vi ses endnu en gang for at sikre os, at han stadig har det godt.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396