Type: Klient
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Andet - utilstrakkelighed
Beskrivelse af problem: svigt i mit liv
Behandling: Jeg har i flere år følt en utilstrækkelighed overfor min familie (børn og børnebørn). Efter min ene datter blev enke med et lille barn, har jeg brugt meget af min fritid til at hjælpe og støtte hende, men har så følt, at jeg svigtede resten af familien. Denne traume ville jeg gerne ud af. Den lå på 10 på skalaen. Den utilstrækkelighed, som jeg følte viste sig også at være i mit arbejde. Efter nogen behandling, viste der sig et svigt fra voksne overfor mig, da jeg var lille pige (6-7 år). Jeg har sikkert altid indirekte været bange for at svigt mine, ligesom jeg blev svigtet der. Efter Hanne Soffy havde behandlet mig for mine tidlige svigt, lettede det i mig - der havde været nogle store spændinger i nakke, skuldre og hals. Efter 30 min. behandling var vi nede på 2 på skalaen. Hanne Soffy gjorde meget ud af at lære mig nogle bankeøvelser, som jeg kunne gøre hver dag. Jeg var meget rolig og befriende let da jeg gik.Vi aftalte en ny tid, og jeg lovede at ringe, hvis jeg skulle falde tilbage.
2. behandling
Effekten af 1. behandling har holdt sig, og jeg har haft det godt. Jeg har fået talt med mine 2 andre børn. Der er et andet problem, som jeg gerne vil af med, og jeg bad Hanne Soffy gå ind i det.
Jeg har en følelse af afmagt overfor den ene af mine døtre. Følelsen lå på 8 på skalaen. Jeg føler ikke, at jeg har været opmærksom nok overfor hende i hendes opvækst. Ved behandlingen kom vi ind til, at jeg gik i \\\\\\\"hårdknude\\\\\\\", når nogle ikke ville høre på mig, når man overså mig, trak jeg mig ind i mig selv - jeg kunne ikke hævde mig, selv om mine meninger var rigtige , og det har fulgt mig hele livet. Hvis folk bliver ophidsede, taler højt og ukontrollabelt, kan jeg ikke på en rolig måde tale dem til rette, så bliver jeg nervøs og kan ikke gøre mig gældende. Følelsen satte sig i nakke og bryst - ikke i hals som ved 1. behandling - ikke som nogen form, men som stramninger og spændinger. Lidt efter lidt - da behandningen skred frem - blev jeg mere afslappet, og kom nærmest til den følelse, at det var synd for dem, at de opførte sig på den måde, at de ikke kunne beherske sig og tale om tingene på en fornuftig måde. Jeg føler mig helt rolig, kan se på de forskellige situationer med ro, jeg kan slet ikke forstå, at jeg har syntes, at det har været et problem. Når jeg tænker på min afmagt overfor min datter, så føler jeg ingen afmagt, men jeg vil få en samtale med hende , jeg er sikker på nu, at det kun er mig, som har følt, at jeg ikke slog til, og at det ikke har været et problem for hende. Jeg har lovet mig selv, at jeg vil være mere flittit med at banke, og vil holde mig i kontakt med Hanne Soffy.
Resultat: N/A