Type: Klient

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Angst

Beskrivelse af problem: Bange for at køre bil

Behandling: Jeg tog mit kørekort i 1989 i Ringsted. Dengang havde jeg adgang til mine forældres halvgamle familiebil, der havde sine særheder. Gearerne var stive og døren var svær at åbne. Der blev ikke udviklet meget kørerutine med den bil. Og i virkeligheden var jeg bange for at køre, bange for at gå i stå i krydset, bange for at blive dyttet af og ikke mindst for at komme til at påkøre nogen.

Jeg har forsøgt at komme over min angst for at køre bil ved at tage ’køretimer’ med en fætter og en ven, men jeg havde ingen bil. Og jeg var stadig bange.

For nylig konstaterede jeg, at jeg var gravid – med trillinger! Jeg så for mig, hvordan jeg skulle transportere tre småbørn i vuggestue og børnehave på cykel. Det gik bare ikke, så jeg måtte gøre noget. Jeg havde hørt Hanne tale om TFT og aftalte en tid hos hende. Allerede ved første behandling skete der bemærkelseværdige ting. Gennem Hannes guidning opdagede jeg, at der lå andre ting end køretekniske spidsfindigheder bag min angst. Efter anden gang kunne jeg ikke med min bedste vilje genkalde frygten for at køre.

For en uge siden tog jeg min første køretime hos en professionel kørelærer. Angsten VAR vitterlig væk, og jeg fik at vide, at jeg kørte godt. Hanne og TFT var i mine tanker mange gange den dag!

Resultat: N/A

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396