Type: Klient

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Føler mig fravalgt i forbindelse med forældres brud.

Resultat: At føle sig fravalgt i forskellige situationer i forbindelse med mine forældres brud, og de følgende 10 år, hvor der var konflikter mellem mine forældre. Derudover frustration over, at jeg som barn blev inddraget i konflikter, og skulle tage stilling til fx, hvem af mine forældre jeg helst ville bo hos. I den forbindelse en angst for at såre enten min mor eller min far.

Ved første session talte Hanne og jeg om en følelse af, at være fravalgt og at føle sig mindre værd. Det kom til udtryk, i en situation hvor en kæreste, som jeg så meget op til, valgte mig fra/afviste mig. Som lektie skulle jeg tænke over en anden situation, hvor de samme følelser havde været til stede. Da vi mødtes igen, delte jeg en oplevelse fra min barndom i forbindelse med mine forældres skilsmisse, hvor jeg skulle tage stilling til, hvor jeg ville bo.

Vi talte meget om hvilke følelser, der var forbundet med oplevelsen i forbindelse med mine forældres skilsmisse, da jeg var barn, og hvordan de føltes rent fysisk på mig, når jeg tænkte på situationen, hvor jeg skulle tage stilling til, hvor jeg ville bo. Vi lavede en sætning der handlede om ”såre min far”. Ubehaget var på 3. Under vores samtale begyndte jeg at huske ting, som jeg ikke har haft nogen erindringer om i årevis. Hanne fortalte mig, at tankefeltterapi hjælper mig med at huske ting, jeg ellers troede, jeg havde glemt, fordi jeg giver mig selv lov til at huske smertefulde ting. Hanne spurgte mig flere gange, om jeg så mig selv udefra eller indefra, og præsenterede mig for øvelser, der skulle hjælpe mig med at besvare hendes spørgsmål baseret på følelser, og ikke logik – hvilket jeg havde en tendens til. Hanne brugte fuld sekvens samtidig med, at jeg gentog sætningen.

Beskrivelse af resultat:
Jeg gik fra vores samtale med nye indsigter og refleksioner, som vi skal arbejde videre med næste gang. SUD 0.
Hanne spurgte en uge senere, og jeg var da stadig neutral overfor situationen.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396