Type: Terapeut

Kategori: Spiseforstyrrelser

Kort beskrivelse: Spiseforstyrrelser

Beskrivelse af problem: Udfordringen T er en kvinde først i 30´erne. Hun har gennem flere år døjet med overvægt, og det er gennem den senere tid taget til. Overvægten har den konsekvens, at hun sætter mange begrænsninger for sig selv og afholder sig fra en masse I livet, bl.a. at gå I svømmehal, at vise sig nøgen for mænd, at deltage i visse sociale arrangementer. Som single betyder hendes overvægt samtidig, at hun afholder sig fra mødet med mænd, selv om hun i virkeligheden drømmer om at finde en kæreste. Hendes forhold til mad er meget “alt-eller-intet”, og hun overspiser, når hun føler sig ensom eller keder sig. Hun køber ofte mad eller søde sager uden egentlig at have lyst til at spise det. Når hun spiser alene, nyder hun aldrig maden, som hun gør, når hun spiser sammen med andre. Hendes daglige kost er meget tung på kulhydrater, og det er vigtigt for hende at føle sig mæt og fyldt op. Når hun spiser, får hun en dejlig ro i kroppen – med egne ord beskriver hun det som en følelse af bevidstløshed I krop og tanker. Generelt når hun aldrig at blive sulten, og hun er bange for at mærke sult. Selv mens hun spiser, er tankerne på, hvad hun skal spise næste gang. Ønsket mål Hendes mål med behandlingen er at få et naturligt forhold til mad, hvor der også lejlighedsvis er plads til sukker og fedt. Forholdet skal være afslappet – og det skal ikke være kroppen, der styrer hverken indkøb eller madindtag.

Behandling: Første behandling
Sammen kredser vi problemstillingen ind og fokuserer på T´s ubehag ved ikke at tage ansvar for sig selv og gøre det, der er godt for hende. Ubehaget er en 7´er på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er værst. Under behandlingen mindskes det, og da behandlingen afsluttes, er ubehaget på 0.
Tilbagemeldingen efter første behandling er, at T ikke har følt sig styret af mad siden behandlingen. Hun har ikke foretaget overdrevne indkøb, og har ikke overspist. Behandlingen har samtidig givet hende nye erkendelser om sig selv og den rolle, mad har i hendes liv.
Anden behandling
Under anden behandling arbejder vi videre med de problemstillinger, der knytter sig til overvægten. Vi fokuserer indsatsen på hendes selvværd – og arbejder med det at elske sig selv. Først at kunne elske sig selv, dernæst at ville elske sig selv og endeligt at elske sig selv. T´s ubehag i den forbindelse er i udgangspunktet 8 og ved behandlingens afslutning 0.

Resultat: Tage ansvar for sig selv - fra 7 til 0
Ville elske sig selv - 8 til 0
T er stadig i behandling for problemstillinger, der knytter sig til overvægten.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396