Type: Klient

Kategori: Smerter

Kort beskrivelse: Smerter

Beskrivelse af problem: Muskelsmerter i benet

Behandling: Frida er en imødekommende person, som udstråler en faglighed omkring sit arbejde og en sikkerhed, som giver tryghed til mig som klient.

Mødet
Frida har en god, imødekommende natur. Hun viser det, når hun byder velkommen og giver mig følelsen af, at hun har og tager ansvaret for vort samvær. Det gør det let at være klient hos Frida.

Undersøgelsesfasen
Første behandling indledtes med at definere mit problem – en lidt vanskelig opgave, da flere gamle problematikker sammenflettede sig i en ubehagelig følelse, der var blevet aktiveret af en nylig hændelse. Skyld, skam,uretfærdighed, og ret til at gøre det, der er rigtigt for mig, var de tungtvejende ingredienser. De blev tydelige gennem Fridas tålmodige spørgsmål, som skete i en anerkendende form. Da mine problematikker var klarlagte, påbegyndte hun behandlingen med TFT.
De opfølgende behandlinger indledtes med at spørge ind til de tidligere følelser og effekten af de tidligere behandlinger. Jeg kan være lidt tankemæssigt og følelsesmæssigt ”flyvsk”, også i den sammenhæng var Frida venligt vejledende og også accepterende.

Rammer
Frida fornemmede, hvor tæt hun rent fysisk kunne placere sig, og hun tjekkede, om afstanden mellem os passede mig samt om jeg sad godt. Det var en god omsorg. Behandlingerne foregik i et godt og trygt terapeutisk felt.

Behandlingerne
Første tappebehandling: Frida gav enkle forklaringer og startede på en naturlig måde på selve behandlingen. I løbet af behandlingen sammenflettede de følelsesmæssige problemer sig med smerter i venstre ben. Så efter arbejdet med at ændre de negative følelser og selvforståelser, skiftede Frida til fokus til mine smerter. Smerterne ændrede sig og mindskedes væsentligt. Forandringen i mit ben var meget stor, selv om der endnu efter 1. behandling var ”en kerne” tilbage, som indimellem mærkes.
Under 2. behandling dukkede mange forskellige associationer og erindringer fra min barndom op, de havde alle havde samme grundtema – selvværd. De fysiske gener ændrede sig undervejs. Hver gang en psykisk delproblematik gav slip, blev den fysiske gene minimeret meget. Frida var virkelig god til at forstå og fastholde det, der dukkede op, til det forløstes. Et stærkt tema var åbent, da vi sluttede 2. behandling. Jeg skulle arbejde med problematikken inden næste behandling.
I timerne op til 3 behandling var jeg ret generet af uro i mit ben. Allerede under samtalen blev det mindre, og jeg erkendte, hvordan flere ting hang sammen. Mit selvværd blev øget gennem denne samtale. Da Frida tappede på mig, fik jeg en dybere forståelse for mit grundtema. Jeg følte endelig, at jeg har ret til at være mig selv. Jeg selv havde det rigtig godt under hele behandlingen, og jeg fik aldrig nogen egentlige smerter, som under de tidligere behandlinger.
Frida er med på at bruge metaforer, det gør arbejdet sjovere – og det giver hurtigere forløsninger at finde andre måder at se/beskrive et problem på.

Effekt af behandlingerne
Fysisk har problemerne med mit venstre ben ændret sig, de blev mindsket og de rykkede sig rundt for til sidst at give slip.

Langtidseffekt
Jeg har en sjælden gang haft en lille antydning af trækninger i venstre ben. 3 uger efter sidste behandling jeg sad i en del timer uden at kunne strække benet ud. Da jeg selv tappede, gav spændingerne slip.
Fra fysiske smerter på 7-9 til kortvarig 0,5. Psykisk gene fra 8-9 til 0.

Vurdering
Frida er professionel, og det er trygt at være åben overfor hende. Hun motiverer, støtter op, giver plads til eftertænksomhed, og er samtidig den, der holder tømrerne og dermed tager ansvar for behandlingen.

Tak for din store hjælp, Frida, jeg ønsker mange andre kan få behandlinger hos dig.

Resultat: N/A

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396