Type: Klient
Kategori: Angst
Kort beskrivelse: Angst
Beskrivelse af problem: Angst for at der skulle ske min datter noget, når hun fik kørekort
Behandling: Da jeg var på certificerings kursus i TFT, havde jeg meget svært ved at koncentrere mig, fordi min yngste datter, Sissel, lige havde bestået sit kørekort, og skulle køre fra Kolding til Århus for første gang. Hver gang jeg kom til tænke på, at Sissel skulle ud at køre motorvejskørsel og især, at hun skulle køre over Vejlebroen, hvor der altid er uheld, fik jeg det meget dårligt. Men bare det, at hun nu kørte rundt ude i trafikken, gav mig håndsved.
Da Sissels storesøster fik sit kørekort, havde jeg det på samme måde, og det var først efter hun havde haft sit kørekort i 1½ år, at jeg ikke hele tiden spekulerede på, om der nu ville ske hende noget. Jeg valgte derfor at få behandlet denne angst.
Fie, der var min behandler, valgte at bede mig vende OP, ved at banke på håndkanten og masserer lymfepunkterne. Derefter bad hun mig tænke på, at Sissel var ude at køre på motorvejen, og straks steg SUD til 9, og hun gik i gang med behandlingen. Hun benyttede sandwich sekvensen mod fobier, hvor jeg sagde forskellige bekræftelser, mens hun bankede de forskellige punkter samt indimellem fik mig til at se til den ene side, den anden side, rulle med øjnene først til den ene side og så til den anden side, nynne nogle toner, tælle til 5 og nynne nogle toner igen.
Efter ca. 25 minutter var SUD på 0, og jeg tænkte ikke yderligere på Sissels kørsel.
Siden behandlingen har jeg slet ikke reageret og været nervøs, når Sissel er ude at køre, og jeg kan også let sove, selv om jeg ved, at hun er i bil og kommer sent hjem, hvilket jeg absolut ikke ville have kunnet uden behandlingen. .
Resultat: N/A