Type: Klient
Kategori: Traumer
Kort beskrivelse: Traumer
Beskrivelse af problem: Mit møde med tankefeltsterapien
Behandling: Egentlig var det bare en hyggelig kaffevisit Dorthe Hansen Carlsen skulle aflægge hos mig, men det blev så meget mere end det. Da snakken faldt på tankefeltterapi og hvad denne teknik kunne udrette, fik jeg umådelig lyst til at afprøve, om teknikken kunne hjælpe mig i relation til de følelser, jeg bar på efter min fars nylige død. En følelse af, at han måske ikke elskede mig, idet han aldrig fik det sagt. Jeg blev banket på, befandt mig pludselig ved min fars dødsleje og havde en følelse af at skulle kvæles. Der hvilede en sort sort tyngde på mit bryst og halsen snørede sig sammen. Det var højst ubehageligt og fik da også en smertegradsbetegnelse på 8. Vi bankede og bekræftede, bankede og bekræftede, og det, der gjorde allermest ved mig, var de negative bekræftelser. Det satte noget i gang, for selvfølgelig havde han elsket mig, på sin måde, og ikke nødvendigvis ifølge min definition af at elske, nemlig med ubetinget kærlighed, men nok til at jeg kunne vende følelsen og erstatte den af dyb medfølelse og forståelse. Det var en stor lettelse, og helt utroligt for mig, at det kunne gå så hurtigt.
Jeg følte smerten forsvandt og jeg følte mig styrket og afklaret efterfølgende. En rigtig god oplevelse. Nu husker jeg at ”vende batterierne”, har lige siddet og gjort det, og jeg er Dorthe meget taknemmelig. Dorthe er i besiddelse af en naturlig empati og forståelse, der gør at man føler sig tryg i hendes nærvær. Hun virker kompetent og rolig, lige sådan en person man har lyst til at betro sig til. Jeg tror hun har fundet sit rette element med tankefeltsterapien, og ønsker hende alt det bedste.
Resultat: N/A