Type: Klient
Kategori: Fobier
Kort beskrivelse: Jeg ville gerne behandles for flyskræk, inden jeg skulle på bryllupsrejse.
Resultat: Dorthe fortalte lidt om hvordan behandlingen ville være. At hun ville banke på forskellige punkter. At jeg måske skulle sige nogle sætninger undervejs og jeg måske skulle lave nogle øvelser med øjnene.
Dorthe bad mig om at gennemgå hele turen omkring rejsen. Helt fra jeg pakkede tasken og til jeg mødte det første ubehag.
Det kom, da jeg skulle fortælle om, at sætte mig i flysædet og spænde sikkerhedsselen.
Der var en bestemt oplevelse, hvor jeg kunne huske at det var særlig slemt. Det var efter jeg havde fået min søn.
Ubehaget var en varm, rød, knudret følelse i hals, bryst og mave. Der kom en masse tanker om at det ikke var logisk at sådan en stor maskine kan lette, sådan en stor maskine og de dér små motorer.
Dorthe spurgte til mit ubehag på en skala fra 0-10 og det var på 8.
Dorthe bankede på nogle punkter i ansigtet, på overkroppen og på mine hænder og på et tidspunkt lavede vi en sætning ”selvom det ikke giver mening at flyveren kan flyve, så elsker og accepterer jeg mig selv”.
Så var den pludselig kun på 3. En gang mere med sætningen og lidt ekstra tid, hvor Dorthe bare bankede på punkterne og så var den på 0.
Dorthe bankede til sidst på et punkt ovenpå hånden i 3 minutter og jeg sad bare og nød følelsen i kroppen.
Dorthe bad mig tænke op den oprindelige oplevelse igen og der var intet ubehag ved dette.
Hun bad mig også om at forestille mig at jeg skal afsted med flyveren, på vores bryllupsrejse og der var helle ikke noget ubehag ved denne tanke.
Dorthe spurgte om der var flere tidspunkter, hvor mit ubehag ved at flyve, ville blive udløst og jeg skulle tænke over den videre flyvetur. Der kom igen et ubehag, som bliver udløst af, når der kommer turbulens og lampen ”spænd selen” tænder. Så kommer der en skræk, for at miste min søn A. Ved denne tanke kom ubehaget op på 10 og følelsen var en sort, kold knude i brystet.
Dorthe spurgte om jeg kendte den følelse fra tidligere og jeg kom i tanke om en oplevelse fra hvor min søn var mindre, som også omhandle hans far. Der havde jeg den samme følelse og var bange for at miste A.
Dorthe blev ved med at spørge, hvad det værste var ved at miste A og der kom mange ting op i mig, men det endte tilbage ved at det værste var at miste min søn.
Vi arbejdede med en sætning ”selvom jeg mister A., så elsker og accepterer jeg mig selv”. Vi kørte nogle omgange, hvor Dorthe bankede og vi sagde sætningen.
Igen endte det med at følelsen var i 0 og jeg var helt let i kroppen.
Dorthe bankede igen ovenpå hånden i 3 minutter og da vi vendte tilbage til oplevelsen med A´s far, var der stadig intet ubehag. Tilbage til den tidligere flyvetur, var der heller ikke noget ubehag og ved tanken og snart at skulle sætte sig op i flyveren, var der også helt ro.
Det var super rart og jeg glæder mig til at se om det har haft en effekt på min kommende flyvetur.
Opfølgning efter hjemkomst:
Jeg går uden problemer ned i flyet, får sat os i vores sæder, og er rolig. Jeg tænker ikke på højtryk som jeg plejer, men kan sidde roligt og have normal vejrtrækning. Jeg er ikke bange og er så afslappet ved begge afgange at jeg formår at falde i søvn inden vi har forladt landingsbanen, vågner dog op da maskinen gasser op og letter, men falder hen med det samme igen. Oppe i luften er der noget turbulens og vågner ved at min mand holder min arm, jeg spørger til hvad der er galt, han fortæller at der er en del lufthuller, og jeg kan også godt selv mærke at flyet ryster en del, dette påvirker mig dog ikke, og sætter mig roligt tilbage i sædet og har ingen problemer.