Type: Klient
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Dyp og overvældende sorgfølelse
Beskrivelse af problem: Dyp og overvældende sorgfølelse
Resultat: Beskrivelse af problem:
Jeg har mistet min mor for 1 1/2 år siden og bare tanken om hende eller et billede får mig til at bryde sammen, jeg har taget alle billeder af hende ned fra vægen og tør ikke kigge i fotoalbummene og jeg flygter fra minderne om hende fordi jeg ikke kan rumme den overvældende sorgfølelse. Den værste tanke jeg kan få er at jeg aldrig skal se eller røre ved hende igen, når det sker føler jeg, det som om jeg ikke kan trække vejret og mit bryst og hals snørre sig sammen.
1.st.Behandling
Jeg bliver behandlet over Skype, så jeg banker på mig selv på samme måde som min behandler gør. Jeg har heldigvis prøvet det før, så jeg ved at det virker, så jeg er meget tryg ved denne form for behandling.
Vi starter med at vende batterier, og vi banker på hånden mens vi finder en sætning sammen som gør at jeg kommer ind i sorgfølelsen, den setning jeg reagere værst på er” Jeg skal aldrig se min mor igen” og ”Jeg kan ikke leve uden dig, mor” jeg bliver spurgt hvor jeg kan mærke ubehaget i kroppen. Jeg føler at mit ubehag sprænger skalaen, jeg hulker og har svært ved at fokusere, men min behandler er meget målrettet og tålmodig og får mig hele tiden tilbage i følelsen, samtidig med at vi banker på de givende punkter. Efter et stykke tid bliver vi enige om bare at fokusere på følelserne, da det at sige sætningerne er for stærkt for mig, kan jeg stille og rolig begynde og mærke at de fysiske og psykiske ubehag bliver mindre og mindre, jeg kommer ned på SUD 3, og har det meget bedre, jeg føler mig rigtig dejlig afslappet og træt. Vi laver en ny aftale.
2. nd Behandling
Jeg har ikke udfordret mine følelser om sorg for min mor siden sidste behandling, da jeg er bange for min reaktion.
Vi starter op som sidst og bruger de samme sætninger som sidst, denne gang når ubehaget kun op på SUD 8, men det er stadivæk hårdt at blive i følelsen, denne gang får jeg det hurtigere bedre og vi kan også bruge sætningerne, uden at jeg sprænger skalaen og fortsætter rolig men sikkert ned ad skalaen til jeg ikke har mere ubehag. Vi tester nogle andre sætninger hvor jeg visualisere mig ind i følelsen og kommer frem til en ny sætning som sætter gang i sorgen for fuldt igen ” jeg kan ikke acceptere at jeg aldrig skal se mor igen” vi banker løs og til sidst er jeg helt udmattet på den gode måde, jeg mærker intet ubehag, bare en afslappet følelse i kroppen og hovedet.
Resultat:
Efter 2 behandlinger, kan jeg nu hænge billeder op af min mor, og snakke om hende uden at føle denne tunge sorg der kommer krybene. jeg kan stadig savne hende og fælde en tårer, men mine følelser er ikke overvældende og uoverskuelige som tidligere. jeg føler nu jeg kan mindes hende på en sund måde, hvor jeg også kan smile over nogle af de god minder, som tidligere fik mine følelser til at gå amok.
Det er virkelig en lettelse ikke at skulle bære rundt på denne byrde, min sorg til min mor, har været. Jeg føler en stor lettelse over at kunne tænke på hende og mindes alle de gode minder med et smil på læberne og kærlighed i hjertet.