Type: Terapeut
Kategori: Angst
Kort beskrivelse: M er 30 år, er født med en lidt lavere IQ. Flyttede hjemmefra, som 18¨årig. Men da det var lidt overvældende for ham startede hans angstanfald.
Behandling: For 5 år siden flyttede han så i et bofællesskab. M har dagligt siden han var 18 år haft angstanfald og også skåret sig i armene, fordi stemmer sagde, at det skulle han, fordi han ikke var god nok. Faktisk var det Ms mor, som havde fået en tid hos mig til TFT/EFT, men hun aflyste 2 timer før, fordi M midlertidigt boede hos hende, da han ikke trivedes i bofællesskabet og fordi han nu igen havde fået et svært angstanfald og måtte have ekstra beroligende medicin. Jeg spurgte om det kunne være noget for M og få hendes tid. Det takkede M ja til og 1 time senere, stod han og hans mor i døren.
Jeg bad hans mor blive og banke med og se, hvad han fik af øvelser med hjem. Så hun måske kunne motivere ham til at lave dem. Efter at jeg har forklaret, hvad det gik ud på, sagde M, at han havde ondt i venstre håndled. Der hvor jeg altid skærer mig, sagde han. Vi kørte traumesekvens på smerten, der var på 5 og efter et par runder var smerten på 0 og han kiggede forundret på mig. Derefter kørte vi fuld sekvens på "jeg er bange for at blive bange", "det er svært at være inde i M" og "stemmerne siger jeg ikke er god nok". Alt var på 10, når vi startede, men forbavsende hurtigt på 0. Efter 40 min. var han meget træt og ham og mor fik lektier - 4 x OP om dagen var, hvad han mente han kunne. og hvis uro begyndte sagde jeg, at han skulle banke under øjet og kravebenet med dyb vejrtrækning, indtil han var i ro igen. Jeg mente, hvad det var, hvad han lige nu kunne overkomme. Vi aftalte, at han skulle komme 3 gange inden for den første uge.
Tre dage senere stod en glad M i døren uden mor. Da jeg spurgte, hvordan det gik, sagde han stolt "mor og jeg laver lektier hver dag". Han fortalte så, at han ikke havde fået ekstra medicin, ikke havde hørt stemmer og ikke havde haft et angstanfald, siden han havde været første gang. Vi arbejde med de ting, som gik ham på i bofællesskabet bl.a. at en af de andre talte ondt om ham.
Resultat: Tredje gang Mikkel kom sagde han "Jeg tror ikke der er noget at banke på i dag. Jeg har det så godt". Vi fik en rigtig god snak og udsatte 3. behandling til, hvis behovet skulle komme.