Type: Klient

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Jeg er 92 år og var til en behandling kropsterapi hos Conny, da jeg døjede lidt med lænden. Jeg snakkede meget om noget, der rørte mig meget og havde fyldt de sidste 2 uger. Jeg var, som den eneste ikke blevet inviteret med til en 70 års fødselsdag.

Resultat: Conny spurgte, on hun måtte prøve at give mig noget tankefeltterapi og hun forklarede, hvad det gik ud på og gik i gang. Vi bankede på sætningen "Selvom jeg er den eneste der ikke blev inviteret med". Efter ganske kort tid gled en fornemmelse ned gennem min krop, ud gennem mine ben og forsvandt. Og vi var helt i 0.
Ugen efter, da jeg kom igen, havde tanken ikke fyldt overhovedet. Hver gang det kom, var det som en sæbebobbel der sprang, og væk var den igen. Conny spurgte, om der var mere vi skulle have banket på. Så sagde jeg en tanke der har fyldt i mit hoved i over 80 år, men den tror jeg nu ikke, du bare kan få væk. Nej, sagde hun, men det er da et forsøg værd. Denne gang handlede det om min mor, som havde et iltert temperament. Hun slog mig ofte med en ildrager og den ene gang så hårdt, at den knækkede. Vi bankede på sætningerne "Selvom jeg ikke er værdsat", "Selvom jeg blev uretfærdigt behandlet af min mor" og "Selvom jeg er begrænset". Vi bankede på alle 3 sætninger. Ubehaget var på omkring 7, da vi startede og på 0, når vi sluttede. En varme bredte sig i først højre side, så venstre og til sidst sagde jeg højt "nu sejler jeg væk". Armene var helt slappe og jeg var langt væk. Conny spurgte, om det var en god måde jeg sejlede væk på og jeg svarede "Jeg føler jeg svæver 10 cm over briksen. Så godt har jeg ikke haft det i 30 år".
Og nu stadig 3 mdr. efter de 2 behandlinger fylder ingen af delene i mit liv længere. Stadig kan jeg forklare, at hvis de dukker op, er det som en sæbebobbel der springer og væk er tankerne igen. Helt fantastisk.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396