Type: Klient

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Hidsigt temperament, vrede. Følelse af, at jeg er en vulkan, der springer i luften - er den bedste beskrivelse jeg har haft, på det jeg føler, når jeg bliver vred. SUD 9-10

Resultat: Behandling: vi lavede fuld sekvens på ”Jeg er ikke værd at elske” og ”Jeg er værd at elske”. Der er energi på begge sætninger. Dog mest energi på ”jeg er værd at elske”. Det ubehag jeg havde i forhold til den her vrede, det sidder i solar plexus, som en vulkan, altså som varm lava. En konsistens og udseende som rød-glødende lava - det presser, så det var svært at trække vejret. Det løsnede op, ved at vi lavede de fulde sekvenser – så landede jeg på 3 i SUD og den rødglødende lava i solar plexus, er forandret til et stykke af solen i stedet for. Jeg kunne mærke, det der gjorde forskellen fra 3 til 0 i SUD, var den indsigt og det syn jeg faktisk fik på vreden – fordi jeg så mig selv som sådan en muslingeskal, med et bløddyr inden i, og skallen udenpå til at beskytte mig. Vrede var en trofast vagtpost.
Det at jeg lige pludselig har fået den her indsigt, på hvad vrede har betydet for mig hele livet. Det er jo virkelig en wauw følelse og det var faktisk det, der endte med at få mig i nul. Det at jeg lige pludselig så vrede som et lille barn - den ved ikke bedre, den er barnlig og umoden. Der ligger en stor tristhed og det her med ikke at føle sig elsket, bagved vreden. Vreden har samtidig givet mig tryghed, den har været en trofast og loyal ven, som altid har været der for mig, siden jeg var barn. Når jeg har følt mig svigtet som et lille barn, så har vreden været det bedste og trygge værktøj jeg har haft.

Resultat: Lige nu sidder jeg med en dyb taknemmelighed – jeg føler mig fuldstændig lettet, fredfyldt og rolig. Så kan jeg bare mærke, jeg er meget taknemmelig for, at jeg har fået den her indsigt på, at det her var det bedste jeg kunne på det tidspunkt.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396