Type: Klient
Kategori: Angst
Kort beskrivelse: Angst for at min mand skal dø
Resultat: Problematik: ”Jeg er bange for at min mand skal dø fra mig”.
Denne følelse fyldte 8 når man på skalaen måler fra 1-10.
Brian indledte med at fortælle om behandlingsformen, og hvad der skulle ske og forklare om de forskellige punkter, der bankes på – og hvad det betyder. En vigtig ting for forståelsen senere af behandlingen.
Via de spørgsmål Brian stillede, kom vi frem til en nøjagtig formulering af problematikken og beskrivelsen af den – farve – facon – hvor i kroppen den sad osv.
Undervejs blev jeg spurgt om, hvornår jeg første gang havde denne følelse, og vi kom frem til to problematikker i forbindelse med min opvækst med min tvillingebror – dels en episode som 2-3 årig – og en episode som 7 årig i 1. klasse.
Vi gik i dybden med disse episoder og bankede på dem – indtil de var væk – altså indtil de ikke fyldte mere på skalaen fra 1 til 10. Dette krævede, at vi til begge episoder, måtte tage ”bankningen” et par gange.
Derpå gik vi igang med angsten for, at Poul skulle dø. Denne var opstået i forbindelse med en blodprop i hjertet – helt nøjagtigt, da min mand blev lagt ind i ambulancen – og i de ca. 4-5 år, der er gået siden da. Denne følelse krævede også et par omgange bankning før den var på 0 på skalaen fra 1-10.
Til sidst spurgte Brian, hvornår jeg sidst havde haft denne følelse – og det var samme morgen, da min mand gik ud af døren – dette bankede vi på – indtil følelsen også var på 0 på skalaen fra 1 til 10.
Til sidste underviste Brian mig i, hvordan jeg selv kan banke og lærte mig de sætninger, jeg skal sige, såfremt jeg igen kysser goddag til denne angstfølelse – og sagde samtidig, at jeg kunne komme igen og at han står til rådighed med råd og vejledning, såfremt det bliver nødvendigt,
Behandlingen viste mig, at jeg har båret denne følelse med mig siden 2-3 års alderen, og at jeg har ageret efter den i mange sammenhænge. Og alene denne erkendelse hjalp mig meget, fordi det gav mening og fordi jeg samtidig kan bruge denne forklaring overfor mig selv, når/hvis den igen griber mig.
Jeg vender tilbage, når der er gået et stykke tid og fortæller, hvordan det er gået.
Nu er der gået 14 dage, siden jeg var til behandling hos Brian – og jeg har ikke på noget tidspunkt mærket ovennævnte bekymring.
Den første dag efter behandlingen, fik jeg samvittighedsnag over, at jeg ikke var bekymret mere – og tænkte, om jeg så elsker ham mindre. Det lykkedes dog at skubbe denne tanke bort hurtigt igen, idet min logiske sans selvfølgelig fortalte mig, at sådan hænger tingene ikke sammen.
Brian fortalte mig, at såfremt det ikke gik væk, kunne vi også banke på dette, men det blev ikke nødvendigt.
Det har været en fantastisk oplevelse at få denne form for behandling – og en stor lettelse for mig, ikke at gå rundt og være evigt bekymret.
Flere episoder har vist mig, at bekymringen er borte – sådan små ting i hverdagen, hvor jeg tidligere ville have reageret – og hvor jeg ikke gør det mere.
Mange hilsner
P