Type: Terapeut
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Andet - mindreværdsfølelser
Beskrivelse af problem: bliver dårligt behandlet/ikke respekteret af familien
Behandling: Det problem A gerne vil have arbejdet med er: ”Min families behandling af mig, de respekterer mig ikke, de lytter ikke til mine ønsker og det er især mine to brødre, jeg bliver gal og hidsig over det og ked af det!”
· Jeg be’r hende angive på en skala fra 1 – 10 hvor gal – hidsig – ked af det hun er og hun siger 10 – og havde gerne udvidet skalaen. Jeg ”vender hendes batterier” og så begynder jeg på traumesekvensen. Hun vil helst sidde med lukkede øjne og da hun selv siger udsagnene højt kan hun mærke det hen over panden. Det er en stor, oval, grøn, nopret og tung ting. Den trykker og det er ubehageligt. Samtidig med jeg banker traumesekvensen, banker jeg på smertepunktet.
· Undervejs fortæller hun konkrete situationer, hvor hun ikke har følt sig respekteret. Det giver hende følelsen arrig, og da vi sætter SUD-tal på er det 10. Jeg går over i at behandle hende med sandwichsekvensen, hvor hun siger bekræftelsen: ”Selv om min familie ikke respekterer og lytter til mig, elsker og accepterer jeg mig selv!”
· Da jeg har banket på hende et stykke tid bliver det grønne til en lille, glad blinkende stjerne over det højre øje. Den er rar at have siger hun, og SUD på arrig er nu nede på 1.
· Jeg be’r hende gå ind i følelsen af at blive ked af det, og spørger om hun tidligere har i sit liv har haft den følelse. Hun siger straks, at det føler hun når hun dagligt tænker på at P er væk. P er hendes storebror som døde pludseligt for 3 år siden. Han var hendes nære fortrolige og støttede hende i familien. Sorgen over at han er væk er 10.
· A bli’r nu rigtigt ked af det og fortæller at det føles som et stramt bånd hen over issen og en stor sort sky der sidder omme i venstre side af nakken. Jeg be’r hende sige bekræftelsen: ”Selv om P er væk for altid elsker og accepterer jeg mig selv!” Desuden spørger jeg hende hvad vi skal tage fat på først – båndet eller skyen. ”Skyen er faktisk P”, siger hun, ”og ham tør jeg ikke slippe, for så har jeg slet ingen at rådføre mig med mere”.
· Jeg banker hele tiden sandwichsekvensen + smertepunktet, og skyen bliver mindre og mindre. Indimellem laver vi selvfølgelig også 9-punkts behandlingen.
· Vi snakker lidt om hvor P. ”kan flytte” hen, hvis ikke han skal sidde omme i nakken og hun foreslår at han kommer ned i hjertet. På spørgsmålet om der er ”plads” til ham der, for han var jo en ”stor dreng”, kommer hun til at grine og siger, at han kan sagtens være der alligevel. Jeg spørger om hun er klar til at slippe ham og det bekræfter hun. Undervejs i processen mærker hun en overgang kulde i pande og kæbehulerne. Hun skal selv sige til når han er væk og der går ikke ret lang tid før hun siger at nu er det sket.
· ”Båndet der strammede om issen er væk siger hun” og føler fysisk efter. ”Der strømmer nu to tykke varme årer omme i nakken, det er behageligt og en enorm lettelse!” siger hun. Jeg be’r hende mærke efter hvor ked af det hun bli’r, når hun tænker på, at han er væk for altid og nu er SUD kun 2. ”Jeg bli’r faktisk bare glad, når jeg nu tænker på ham!” siger hun.
· Vi vender nu tilbage til det problem vi startede med og hun siger: ”Nu kan de bare komme an – de kan ikke røre mig mere”. Da hun atter siger udsagnene vi startede med er SUD faldet til 3.
· Der er gået en time og jeg spørger om det er i orden at vi begynder at afslutte. Det er det og jeg laver GTL-afspænding med hende.
· Hun føler sig i hovedbunden fordi hun fysisk føler at der er forsvundet spændinger fra både isse og nakke. Til sin store overraskelse mærker hun at 3 af 4 hårde, små knolde hun har haft ovenpå issen siden et overfald i 1990 er helt forsvundet. Hun har gennem tiden været hos eksperter for at finde ud af hvad det var for nogen, men hverken røngtenfotografier eller undersøgelser på Odense Universitetshospital har kunnet opklare sagen. Hun har desuden siden overfaldet ofte haft ondt i nakken og har ikke kunnet dreje hovedet maksimalt til den ene side. Det kan hun nu og mens vi snakker om evt. efterreaktioner og hun bliver instrueret i at bruge traumesekvensen derhjemme, mærker hun atter og atter efter.
· Hun konstaterer også pludselig, at en følelsesløshed over venstre øje er væk. Det begynder at løbe ud af næsen og hun føler at der er løsnet noget i pande- kæbehulerne. Dem har hun i perioder også døjet meget med.
Resultat: Jeg tager telefonisk kontakt til hende to dage efter og hun havde haft hovedpine ca. ½ døgn efter behandlingen. Nu var den helt væk og hun følte sig meget let i hovedet og glad. Desuden var den 4. kugle ovenpå issen blevet meget mindre.