Type: Klient

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Kan ikke blive mor

Resultat: Tak for en hel fantastisk session med TFT. Jeg er meget åben og nysgerrig på nye måder at møde mig selv på. Har snust til meget de sidste 5 – 10 år indenfor den alternative verden, og har fundet meget spændende på min vej. Jeg har af en eller anden årsag aldrig fået TFT sessioner, så jeg blev super glad, da du spurgte, om jeg ville have en session af dig. Jeg oplevede en naturlig og afslappet stemning fra starten, hvor du vandt min tillid gennem din ærlige tilgang og din naturlige afslappede måde at gå til ting på. Sammen fandt vi frem til den første sætning ud fra snakken om mit ønske om at blive mor. Her oplevede jeg, at du var støttende på en ydmyg og tillidsfuld måde. Det var rart, at du hjælp med at komme frem til den sætning, som virkede rigtig. Jeg husker ikke helt sætningen længere. Tror det var ”Selvom jeg ikke bliver mor så elsker og accepterer jeg mig selv”. Men jeg husker ubehaget, og husker hvor svært, det var for mig at sige det. Da vi var i gang løsnede det op og ubehaget forsvandt. Det var som om, at der lå noget under den første sætning. Her hjælp du mig videre til næste sætning. Jeg husker ikke sætningen, men husker ubehaget, og husker, at jeg græd, og at jeg ikke kunne sige sætningen. Jeg sagde sætningen indeni mig selv til at starte med. Det var stadig ubehageligt, og her hjalp det, da du guidede mig ned i kroppen for, at mærker hvor den sad, og hvordan den så ud. Det løsnede igen op, og jeg følte mig lettet og healet. Det var som at fange den nederste perle, som så løsnede op hele vejen op. Min oplevelse var meget kropslig og følelsesmæssig. En rar og tryg oplevelse med noget som var meget ubehageligt. Jeg følte mig tryg, og jeg følte mig mødt.

Et par dage senere dukkede en ked-af-det-hed op. Tårerne trillede pludselig imens jeg kørte i min bil. Jeg gentog for mig selv ”selvom jeg er bange så elsker og accepterer jeg mig selv”. Efter en halv til en hel time havde jeg fået ubehaget ned på 0 igen.
Så der har helt sikkert været en forløsning i sessionen hos dig, hvor min BANGE er blevet vækket og healet. Jeg har også erfaret, at TFT sessioner hos dig er givtige for mig, og samtidig har jeg erfaret, at jeg kan støtte mig selv ved at sige den sætning ”selvom …. Så elsker og accepterer jeg mig selv”. Ikke flygte fra ubehaget men være med det på en støttende måde indtil det aftager.
Mit ubehag startede på 10 og sluttede på 0. Jeg er så imponeret over den måde at forløse på, wauw. Tillykke Birgitte, du har helt sikkert et naturligt talent her. Tak for en betydningsfuld session hos dig. Tak for hjælpen.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396