Type: Terapeut

Kategori: Fobier

Kort beskrivelse: Fobier

Beskrivelse af problem: Flyskræk – afmagt, tab af kontrol, dødsangst.

Behandling: Klienten (K), en kvinde sidst i 30’erne, har det meste af sit liv været bange for at flyve, hvilket har afholdt hende fra at tage ud i verden. Hun kontakter mig fjorten dage før en flyrejse, som hun er nødsaget til at foretage. På en skala fra 1-10 SEU (subjektive enheder af ubehag) ligger den følelses-mæssige intensitet i hendes flyskræk på 8, men ryger hurtigt op på 10,
da jeg foreslår hende at "tage på en flyrejse". Jeg guider hende igennem de situationer, en flyrejse kan indebære. Hun pakker kuffert, kører til luft-
havnen, tjekker ind og venter på flyet. Jeg beder hende registrere alle stemninger, lyde, lugte og farver i lufthavnen. Så bliver hun kaldt ud til flyet, går gennem paskontrollen, ud til gaten og derefter ind i selve i flyet, hvor hun finder sit sæde, sætter sig og fastspænder sikkerhedsselen. Alle arbejdsgange i flyet gennemgås, også safety-instruktionen. Flymotorerne går i gang, og flyet begynder at rulle ud af startbanen for til sidst at lette med fuld kraft. Nu er flyet i luften, og vi gennemgår en flytur i uroligt vejr. Den værste, vi kan komme i tanker om, med regn, rusk, lyn og torden
samt store lufthuller. Flere passager brækker sig og skriger. Vi runder af med en nervepirrende flylanding. Under ‘rejsen’ banker jeg kontinuerligt traumealgoritmen kombineret med 9 gamut. K’s ubehag falder støt fra 10 til 7 og dernæst 4 SEU, mens jeg banker på oplevelsen og flyskrækkens underliggende temaer, som er frygt for miste kontrollen, frygt for at lægge sit liv i andres hænder, afmagt og angsten for at dø. Ubehaget stiger til 6 SEU, og en afmagtsoplevelse i barndommen (som K ellers havde glemt) popper op. Den har stor følelsesmæssig intensitet, og ti minutters banke-runde på den med traumealgoritmen og 9 gamut får herefter flyskrækken til hurtigt at falde til 4 SEU og herfra til 1 SEU. Vi runder af med Gtl, og til sidst viser jeg K, hvordan hun kan behandle sig selv med TFT før, under og efter flyturen, om nødvendigt. Behandlingen tager en time.

Resultat: K fortæller i sin tilbagemelding: “Jeg havde en god flyvetur! Jeg var lidt nervøs inden og en lille smule rastløs i lufthaven. På selve flyturen røg vi underligt nok ind i et kæmpe uvejr. Folk skreg, og min nabopassager brækkede sig. Jeg bankede mig diskret og blev ikke smittet af de andres panik, men holdt mig hjemme hos mig selv og var forbløffende rolig. Skønt, at jeg nu kan flyve uden angst!” - K vil gerne have en behandling mere for at slippe af med den sidste rest af nervøsitet og rejsefeber.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396