Type: Terapeut
Kategori: Angst
Kort beskrivelse: Angst
Beskrivelse af problem: Angst for døden - og for ikke at nå det, man gerne vil nå, inden døden sætter punktum.
Behandling: Klienten (K) er en kvinde sidst i tyverne og den mellemste af en
søskendeflok på tre, som indbyrdes har et godt forhold til hinanden.
Siden K var barn, har hendes forældre haft psykiske problemer.
Hendes bedsteforældre, som var mere nærværende, end forældrene magtede at være, var derfor hendes anker. K lider af tilbagevendende angst for ikke at nå det, hun gerne vil nå i sit liv, aktuelt at blive gift og
få børn sammen med sin kæreste. Hun er sygemeldt fra sit arbejde og mærker angsten endnu mere nu, hvor hun er alene i dagtimerne, end
når hun er fuldt beskæftiget. Hun vil give tankefeltterapien en chance
for at hjælpe hende, før hun overvejer traditionel behandling.
Jeg behandler indledningsvis for psykologisk reversering for at befordre større modtagelighed for behandling. På en skala fra 1-10, ligger K’s SEU (subjektive enheder af ubehag) på 10, når hun udtrykker sine angsfyldte forestillinger om, at hun nok ikke når at blive gift og stifte familie med
sin kæreste, fordi en af dem dør, inden de når at realisere deres fælles
ønskedrømme. Hun er mest bange for, at han dør, så hun skal være alene uden ham. Mens jeg guider K ind i angsten ved at bede hende om at give den form, farve og tekstur, bobler der mange erindringer og dertil knyttede følelser op, især forladthed, ensomhed, angsten for at miste og for selv at dø. Under forløbet anvender jeg konstant traumealgoritmerne vekslende med 9 gamut. SEU falder til 7, og holder sig et stykke tid der, indtil jeg banker på angsten for angsten. Så falder den til 4. Undervejs introducerer jeg kravebensvejrtrækning, som jeg anbefaler K at bruge derhjemme sammen med punkterne for PR.
Efter tre sessioner ligger SEU stadig og vipper mellem 3 og 4, og K er ikke helt fri af sin angst. Det viser sig, at hun, når hun banker sig derhjemme, håber på, at angsten går væk. Hun tænker "bare det går væk, bare det går væk”, mens hun banker. Det har desværre den modsatte effekt af den tilsigtede, for det vil sige, at hun prøver at fjerne det, hun faktisk gerne vil have sker, nemlig at det (angsten) går væk. Det er jo dét, at det ikke går væk, hun skal banke på og eliminere. Hun skal altså sige: ”Det går aldrig væk, jeg skal altid være bange for, at jeg ikke når det, jeg gerne vil,” så den overbevisning (støj i energifeltet) kan kollapse. Det kan K godt se, men banker sig alligevel ikke ret meget derhjemme. Hun synes, det ser lidt fjollet ud at banke sig, og en del af hende vil egentlig hellere lade sig aflede af forskellige gøremål frem for at gå helt og fuldt ind i angsten.
Der er tilsyneladende psykologisk reversering/selvsabotage på spil her, og jeg gætter på, at K er i konflikt med sig selv om, hvorvidt hun ønsker
at slippe angsten helt eller ej - den er trods alt en gammel bekendt (man ved, hvad man har). Jeg tror, K går ind i den del af angsten, hun magter på nuværende tidspunkt, og jeg anerkender hendes evne til at "passe på sig selv" på denne måde. Positivt reformuleret, er det jo netop fordi K som barn på kreativ vis fandt på denne måde at lade sig aflede og komme væk fra følelserne på, at hun overlevede. Intet under, at hun som voksen måske har en krig i sit indre mellem at slippe angsten og beholde den.
At undersøge den konflikt i K’s sind nærmere kunne være næste skridt i terapien. K er for mig at se et illustrativt eksempel på, hvordan mennesker gør det bedste, de formår, lige her og nu under givne livsforhold.
Resultat: K kom ikke helt af med angsten, men fik den minimeret. Hun vendte kort efter behandlingerne tilbage til sit arbejde, som hun er glad for, er blevet gift og er gravid (selvom hun var sikker på, at hun ikke ville nå at realisere disse ønskedrømme). Hun har også fundet mod til at starte i gruppeterapi.
- Gad vist om tankefeltterapien har part i disse gode hændelser…?