Type: Klient
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Andet - Tinitus
Beskrivelse af problem: Tinitus
Behandling: Jeg har gennem de seneste ca. 10 år haft tinitus på begge ører hvilket har medført trykken i hovedet medfølgende en fornemmelse af tunghed. Denne lidelse har påvirket mit liv i dagligdagen med træthed og svigtende koncentrationsevne.
Efter samtale med Birgit, foreslog hun TFT behandling mod lidelsen – hvor jeg nu har fået 5 behandlinger over ca. 1 måned.
Behandling 1:
SUD var før 1. behandling 10 på både højre og venstre øre. Vi startede med en batterivending hvorefter SUD faldt til 8, derefter fortsatte vi med både sandwichsekvens og traume sekvens SUD faldt til 7. Efter gentagen banken og samtale med Birgit forsvinder susen og trykken for venstre øre – højre øre er svingende omkring SUD 5.
Behandling 2:
Susen og trykken er vendt lidt tilbage på venstre øre – efter behandling forsvinder susen og trykken næsten helt SUD 2. Højre øre er stadig svingende omkring SUD 5.
Behandling 3:
Samme situation som under behandling 2, der aftales at jeg skal øve (banke) noget mere derhjemme. SUD er nede og runde 0 på venstre øre – stadig svingende på højre. I løbet af denne behandling går Birgit ved hjælp af samtale mere i dybden med om der kan findes en psykologisk årsag til min tinitus.
Behandling 4:
Det er et stykke tid siden sidst pga. travlhed – SUD er derfor på 5 på både højre og venstre øre men jeg har selv været i stand til at kunne holde trykket i hovedet nede vha. banken og batterivending. Samtalerne går dybere ned og vi snakker om gamle vaner og mønstre der evt. skal brydes…. Her fandt vi en mulig årsag til min tinitus. Efter endt behandling er SUD 0 på venstre øre – højre er stadig svingende men med en følelse af lethed i hovedet.
Behandling 5:
SUD uændret fra sidste behandling – vi arbejder videre med samtalen vedr. gamle vaner og mønstre SUD forbedres på højre øre – stadig 0 på venstre.
Min oplevelse med TFT har været meget positiv – Birgit er nået frem til den konklusion at årsagen til min tinitus kan være oplevelser fra min barndom/ungdom – min tinitus er ikke endeligt væk men er væsentligt mindre forstyrrende i min hverdag end tidligere, f.eks. er min koncentration blevet væsentligt forbedret og en følelse af øget energi. Derfor vil jeg fortsætte med at anvende TFT i hverdagen samtidig med jeg vil forsøge at bryde gamle vaner.
Resultat: N/A