Type: Klient

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Jeg er en moden kvinde, der blandt andet ”lider” under en dominerende mor. Jeg kan ikke sige fra. Har et ”pleasergen”, præstationsangst bl.a. i forhold til chefer og frygter, at jeg ikke kan bruges til noget. Under de to onlinebehandlinger, jeg fik hos Birgit, opdagede jeg uro i maven, kvalme, hedeture og hovedpine med en SUD på mellem 4 og 6.

Resultat: Resultat af behandling med SUD på 0:
Første gang bankes det ned til SUD 0, undtagen uro i maven, som lå på 1. Anden gang handlede det direkte om min mor. Det ubehag udviklede sig til at være en stor rund tingest i min mave, som var rød, og ikke særlig tung. Jeg skulle beskrive meget nøje, hvordan det forandrede sig inde i min mave. Bagefter skulle jeg have hjælp af nogle, jeg havde tillid til. De skulle hjælpe med at fjerne det ubehagelige i maven. Jeg valgte min veninde og Peter Plys. Jeg var bagefter rolig, fredfyldt og let. Jeg var meget lettet og få dage efter skriver jeg til Birgit: Tak for en god behandling. Jeg vil gerne fortælle dig, hvordan jeg har haft det siden. Da jeg dagen efter stod op, følte jeg mig lettere i kroppen. Jeg skulle til tandlæge, hvor jeg altid har denne frygt og uro i kroppen (har kæmpe tandlægeskræk) – Jeg havde næsten ingen uro i maven og jeg var faktisk helt rolig.
Da jeg kommer på arbejde – er jeg helt let i maven – jeg gik ind til begge chefer uden uro i maven – der var dog heller ingen opgaver eller andre ubehagelige ting. Men jeg kunne mærke en betydelig ”gladere” Carina. Jeg er frygtelig bagud med mine opgaver i denne uge, fordi jeg har været så træt de sidste uger, men jeg følte ikke den samme frygt og uro, som når jeg ellers er bagud.
Status efter 7 uger:
I ugerne efter TFT mærkede jeg fortsat ”letheden” – jeg var mere rolig sammen med mine chefer. Jeg har ikke tænkt så meget på min mor.
Der har været en gang eller to, hvor jeg følte så meget uro, at jeg lige måtte banke lidt selv. Synes det hjalp lidt – men er ikke sikker på, om det var ”banken” eller troen, der gjorde udslaget. Synes det er svært at finde de ”rigtige” ord. Det har været en god oplevelse at blive guidet af Birgit. Hun er behagelig og udstråler en god ro før, under og efter en behandling.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396