Type: Klient

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Jeg har lidt af angst i mange år. Det kan komme som lyn fra en klar himmel og helt overmande mig. Det er særlig slemt, når min mand i forbindelse med hans arbejde skal overnatte ude. Jeg kan gå helt i panik og er bange for at dø. Angsten forhindrer mig i at gøre mange ting og det er jeg så træt af.

Resultat: Når det er slemt, er SUD på 10 og det føles som om jeg skal dø. Jeg har haft 8 sessioner sammen med Annie, hvor hun har tappet mig, lavet Matrix og har lært mig at tappe mig selv, både i ”fredstid” men også når angsten starter. Det ubehag jeg mærker har været på 0 efter hver gang. Vi har været tilbage i min barndom og ungdom og de ubehagelige oplevelser fra dengang og ubehaget er nærmest væk, når jeg tænker tilbage på det efter behandlingerne.
Jeg får stadig angst, men jeg har lært at takle det og ubehaget kommer ikke længere op på 10. Det er en stor befrielse. Undervejs i behandlingen, når angsten har været rigtig slem, har jeg ringet til Annie og vi har sammen fået taklet det. Det er jeg så taknemmelig for. Jeg ved godt at der er mange ting i min bagage, der ligger til grund for min angst og efterhånden som jeg bliver mere og mere bevidst om det jo bedre kan jeg forstå mig selv og angsten. Jeg føler mig ikke længere som et offer og jeg er endda begyndt at håbe på at jeg en dag kan slippe helt af med den. Jeg vil lige tilføje at jeg også har ADHD og først fået diagnosen som 50 årig. Jeg får medicin som samler mine tanker og hjælper mig med at holde fokus og jeg har fået meget mere ro på mine tanker.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396