Type: Terapeut

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Angst efter blodprob

Behandling: Jeg kender B fordi jeg er familiens supervisor i forbindelse med deres rolle som plejefamilie. For 3 måneder siden fik B 2 blodpropper i hjernen og blev indlagt på Rønne sygehus. Her blev han sat på gangen og lå der i timevis, før han blev tilset af en læge. Efterfølgende boede han på gangen i 2 dage, hvor han ikke fik yderligere behandling. Og hvor han var overladt til sig selv. Rønne sygehus har indberettet sagen som ”uheldige omstændigheder” og erkendt at behandlingen ikke har været tilstrækkelig. Efterfølgende kom han på Philadelphia til effektiv genoptræning, hvor der også er psykologer til rådighed. B udviklede angst, der var relateret til det omsorgssvigt og dødsangst i forbindelse med blodproppen. Han ønskede at jeg kom, idet han havde brug for samtaler der havde fokus på hans følelsesmæssige og eksistentielle tilstand, men også fordi han kender mig og føler sig tryg. De psykologer der er på stedet, er mere fokuseret på det kognitive og undersøgende i forhold til skader i hjernen efter blodproppen.

Angsten fylder rigtig meget og det er mest relateret til den situation, hvor han har været helt overladt til sig selv på hospitalet og var bange for at dø. Jeg forklarer B om terapeutisk tapping og det er han åben overfor. Jeg haft 3 sessioner med B, hvor angsten klingende op en SUD på 10 og den ene gang fik han et angstanfald sammen med mig. Jeg har arbejdet på traumesekvens og fuldsekvens med udgangspunkt i de frosne øjeblikke fra opholdet på sygehuset.

Resultat: Efter hver session har SUD været på = 0. Jeg forsøgte med Matrix, men det syntes B var for mystisk. B har selv lært at tappe of bruger det flere gange om dagen. Han oplever at det hjælper ham rigtig meget og det har givet ham mere overskud til genoptræningen, som har været givende med store fremskridt. Han oplever selv at han har fået kampånden tilbage, som han udtrykker det.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396