Type: Klient

Kategori: Afhængighed

Kort beskrivelse: Jeg har i flere uger haft ondt i venstre skulder og overarm. Jeg har tænkt over, hvad det handler om, og fortæller Annette, at jeg tror det er en indre konflikt der omhandler min datter.

Resultat: Generel beskrivelse af problemet med SUD:
Jeg har i flere uger haft ondt i venstre skulder og overarm. Jeg har tænkt over, hvad det handler om, og fortæller Annette, at jeg tror det er en indre konflikt der omhandler min datter.
Kort beskrivelse af behandlingen:
Behandlingen foregår over zoom.
Annette beder mig om at tage nogle dybe vejrtrækninger og banke håndkanterne blidt mod hinanden. Jeg lukker øjnene. Annette beder mig om at fokusere på mit ubehag, og beskrive hvilken farve det har. Hun spørger hvilken farve der kan opløse den farve, og beder mig visualisere den. Imens guider Annette mig til at banke blidt med både ”fuld sekvens” og ”traume sekvens”. Ubehaget forsvinder fra min skulder.
Der kommer tanker op i mit hoved, som jeg fortæller om. Annette spørger ind til mine tanker, og hvad det handler om. Jeg føler mig klemt mellem min datter og min mand, som hver især har hver deres behov. Mit ubehag kan nu mærkes tydeligt i mit venstre håndled. SUD er på 7. Annette spørger videre ind, og der kommer en episode op fra min skoletid, hvor jeg er otte år gammel, og lige har fået tæsk af en dreng fra klassen. Jeg sidder på et toiletgulv og er faldet ned, og ”hænger” over toilettet med hovedet hvilende på mit håndled. Jeg føler mig til grin. Vi banker en ”fuld sekvens” på ”selvom jeg er til grin, så elsker og accepterer jeg mig selv”.
Annette spørger om jeg kan se mig selv udefra. Det kan jeg. Hun beder mig gå tilbage til situationen og banke på mit 8-årige jeg, og fortælle at alt er ok. Hun spørger om der er nogen jeg har brug for – det er der. Der kommer flere hjælpere ind og trøster mig. Imens guider Annette mig til at banke ”fuld sekvens”. Min mor tager mig på skødet. Det er rart. Jeg tager et billede af situationen, og tager det med tilbage, og lader den gode energi forplante sig i hele min krop, indtil jeg føler et lys brede og sprede sig.
Resultat af behandlingen af SUD på nul:
Efter behandlingen beder Annette mig gå tilbage og teste, hvordan jeg har det med de situationer, der kom op. Jeg har helt ro og fred, og kan nu se hele situationen som en læring, og med en forståelse for mine følelser omkring det.
Jeg har ingen ubehag i skulder eller håndled.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396