Type: Klient
Kategori: Fobier
Kort beskrivelse: Når jeg møder, er tæt på eller på anden vis interagerer med edderkopper, oplever jeg ubehag i kroppen.
Resultat: Ubehag i kroppen falder som en meget kold kappe ned ad ryggen på mig, og jeg kan nærmest komme til at koldsvede. Dette er især overfor husedderkopper. Min frygt startede for mange år siden, hvor jeg var yngre og oplevede et svært møde med en husedderkop, der kravlede på halsen af mig. Dette var startskuddet på min frygt og har efterfølgende sat sig i mig. På en skala fra 1-10 har jeg før haft episoder, hvor jeg har været oppe i en øverste ende af skalaen – nærmere bestemt 8-9 stykker.
Behandlingen foregik via Skype og begyndte med en forklaring af, hvad tankefeltsterapi er, og hvordan det udføres i praksis. Annette viste på sig selv, hvad jeg skulle gøre i henhold til forskellige berøringer og retorik. Først skulle jeg generere problemet og den følelse, der opstår. Dette foregik ved at fortælle og forklare om forskellige møder med edderkopper. Efterfølgende begyndte berøringer i ansigtet og den øvre del af kroppen, der skulle fremme kontakten til hjernen og dermed hukommelsen samt ubehaget. Dette resulterede i, at koldsveden og den kolde kappe begyndte at komme frem. Som direkte behandling hertil skulle jeg kombinere berøringer i henholdsvis ansigt og krop, mens jeg sagde forskellige sætninger. Jo flere gange jeg fremførte behandling, desto varmere og mindre blev koldsveden og kappen. Hvad der på et tidspunkt var oppe på 8-9 på skalaen, endte med at være under 1. Da vi taler sammen igen nogle måneder senere er ubehaget væk. Jeg kan nu se på billeder af edderkopper på nettet og har selv fejet nogle mejer ned i cykelskuret.