Type: Klient
Kategori: Samlivsproblemer
Kort beskrivelse: Jeg oplever mig ført bag lyset af min gode ven, som jeg føler,at jeg har et kærestelignende forhold til. Han har været ude med en anden gammel veninde. Jeg føler mig svigtet, overset og ikke anerkendt. Jeg er efterfølgende blevet bange for at miste ham, og jeg er blevet i tvivl om, vi har samme forståelse af vores venskab. Mit ubehag sidder i brystet og AM tester det til, at jeg har et ubehag, der svarer til det, hun kalder for en SUD på 10.
Resultat: (akut session 1 t)
AM anvender TFT til start, dernæst forklarer hun mig om en metode, der hedder Matrix. Den arbejder jeg mig igennem under AM´s vejledning. Jeg kommer tilbage til da jeg var mig selv 3 år og et frosset øjeblik, hvor jeg ser på mig selv udefra. Jeg oplever mig i situationen overset og ladt alene af min mor og far, der skændes. Jeg bliver vejledt i at invitere en hjælper til lille M ind og min bror dukker straks op.
Resultat
Jeg mærker bagefter, at jeg siden min skilsmisse for mange år siden, har gået og bildt mig selv ind, hvor god jeg er til at leve alene og have gode venner som mine nære relationer. Nu mærker jeg, mit ønske om et nært kærlighedsforhold, og min angst for afvisning. Den har rod i, hvordan jeg ofte følte mig overset hjemme hos min mor og far.
Jeg skriver dagen efter en sms til AM om, hvor godt jeg har følt mig hjulpet i går med at få kontakt med mit inderste. Jeg mærker, at det er meget længe siden, og jeg har været dybt berørt af det i går. Og i nat. I formiddags har jeg haft en vigtig og dejlig samtale med min ven. Vi holder af hinanden og finder ud af det. Håber at mange andre får glæde af det, AM kan.