Type: Klient

Kategori: Læse/skriveproblemer

Kort beskrivelse: Læse/skriveproblemer

Beskrivelse af problem: Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at læse engelsk

Behandling: Christina Sørensen 15 år, Tlf: 25363892/25114592

Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at læse engelsk.

Ann havde bedt mig tage en dansk bog og en engelsk bog med.
Vi sad først og snakkede og Ann sagde, at hun ville banke mig for dansk, engelsk og for min perfektionisme og korrekthed.
Jeg var meget genert som altid, og havde det bestemt ikke godt med, at hun fortalte, at hun nogen gange ville bede mig om at nynne og rulle med øjnene.

Først læste jeg en side på dansk – det tog 4 minutter og 35 sekunder. Så læste jeg siden bagfra – det var svært.
Så læste jeg siden igen, mens Ann bankede mig på siden af hånden – og det tog kun 1 minut og 10 sekunder. Jeg læste så hurtigt, at jeg næsten snublede over ordene – det var helt vildt, at jeg på så få minutter kunne læse så meget hurtigere. Jeg fik lige lov at læse en anden side mens hun bankede mig, og det gik lige så hurtigt.

Så skulle jeg læse engelsk, jeg blev varm i kroppen, svedig i hænderne og følte mig rød på brystet – sådan får jeg det altid i skolen.
Det gik ikke så godt med at læse – mange af ordene kunne jeg ikke udtale – specielt th-ordene. Igen skulle jeg læse siden bagfra. Herefter læstejeg siden mens Ann bankede mig på siden af hånden og det gik igen meget meget bedre både med hastigheden og udtalelsen. Ann bad mig om at læse højere – det var svært og ikke så rart, men jeg kunne godt høre udtalelsen blevet meget mere korrekt og tungen ikke slog knuder. Når jeg kom til at læse lavere igen, så blev udtalelsen dårligere – men det er svært at snakke højt, når jeg ikke er sikker på, at det jeg siger er rigtigt.

Herefter begyndte Ann at banke mig for min perfektionisme og korrekthed og hun spurgte hele tiden om alt muligt, hvad jeg følte, mærkede i kroppen og tænkte. Lige pludselig følte jeg en lettelse.
Jeg skulle forstille mig, at jeg sad oppe i klassen. Normalt rækker jeg ikke fingeren op ret tit og slet ikke i engelsk. Lige pludselig kunne jeg forestille mig, at jeg havde lyst til at række fingeren op flere gange i en dansktime – og det gik rigtig godt .
Bagefter skulle jeg forstille mig en engelsk time – og jeg blev ikke varm og underlig indeni, når det pludselig var min tur til at læse. Jeg læste rigtig godt - kun med lidt småfejl.
Ann sagde jeg skulle forestille mig, at jeg læste forkert og svarede forkert og de andre sad og grinede ad mig, men det gjorde ikke noget mere (mærkeligt) – vi laver jo alle sammen fejl – og jeg kunne selv grine af det.

Vi skulle herefter læse engelsk igen – og nu gik det endnu bedre – hvor er jeg glad.

Ann spurgte til min ridning i forhold til min perfektionisme og korrekthed – og det havde jeg det ikke så godt med. For jeg hadede, hvis nogen så på og det ikke var tip top.
Ann sagde jeg skulle forestille mig, at jeg var ude at ride – men jeg kunne slet ikke få den følelse frem – så vi snakkede om, at det muligvis var en sidegevinst – og ellers tog vi det bare næste gang.

Ugen efter: Jeg er bare blevet så glad. Det går bare rigtig godt i skole – jeg bliver slet ikke nervøs, varm og rød på brystet – heller ikke hvis jeg skal rejse mig op og fremlægge noget. Mange spørger hvad der er sket med mig. De synes jeg ser så glad ud og snakker meget. Ude på rideskolen er ridelærene så glade for, at jeg giver min viden omkring ridning videre til de andre (førhen var jeg bare stille og sagde næsten ingenting).

4 uger efter: Det hele er bare smadder godt.
Men jeg tror lige Ann skal banke mig inden alle terminsprøverne – jeg bryder mig ikke om sådan nogen eksamener.
Hilsen Christina

Christina´s mor: Hun er bare blevet en helt anden pige. Åben, positiv og snaksaglig. Det er så dejligt at se. Alle spørger mig, hvad der er sket med hende. Hun trives bare.



4 mdr. senere: Det går stadig super godt. Jeg rækker hele tiden fingeren op. Jeg er ligeglad hvis jeg læser eller svarer forkert – det kan vi jo alle komme til.
Mine karakterer er steget for første gang nogensinde – og det er Ann og hendes bankeri, der er årsag til det.
Det er så dejligt, at jeg er blevet så glad indeni – det er bare sådan en lettelse.

Resultat: N/A

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396