Type: Terapeut

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Angst for døden

Behandling: Efter min første weekend på TFT kurset, sendte jeg en sms til alle mine veninder og bad dem om at hjælpe mig med at finde klienter. Ida var min første klient. Vi havde en aftale søndag den 26. april 2015.
Ida havde angst for at dø. SUD er 10. Det forgangene halve år havde hun mistet adskillige familiemedlemmer og venner. En nat var hun vågnet med et angstanfald. Hun har siden haft mange angstanfald. Hun vågner op om natten med ondt i hjertet og tror hun skal dø. Det er til tider svært for hende bla. at passe sit arbejde, fordi angsten fyldte så meget, og hun går i konstant angst for at få et angstanfald.
Først vender jeg batterier sammen med Ida. Flere gange til hun selv synes det er nemt. Det er samtidig en lektie jeg giver hende for hjemme, som jeg beder hende om at gøre når hun vågner, når hun skal på toilettet og når hun skal sove. Der udover kan hun banke efter behov. Ida er blevet banket med den fulde TFT sekvens med undtagelse af G-T-L. Havde ikke stiftet bekendtskab med denne endnu.
Vi lagde ud med at banket på ubehaget i brystet, der efterhånden flyttede sig op på den ene skulder. Vi bankede på det at skulle dø, det at de andre ville savne hende, at de ville blive kede af det, at det var meningsløst osv. Til sidst er hun banket i nul på angsten. Men hun udtaler hun har angst for at det kommer tilbage. Herefter banker vi på at ubehaget kommer igen. Det sidder på hendes skuldre og hun føler sig tynget. Vi banker på at hun er træt. Til sidst er SUD i 0. Hun føler sig rolig, fredfyldt og let og afslappet. Hun udtaler at hun er lige glad med angsten og om skulle den komme igen. Hun har det rigtig godt.

Resultat: Dagen efter aftaler vi at hun ringer til mig. Ida ringer aldrig. Om onsdagen ringer jeg til hende, fordi jeg ikke kan holde ud, ikke at vide om hun har fået det bedre.
Ida undskylder, men hun blev syg med feber dagen efter hun havde været hos mig. Faktisk ville det normalt have udløst et angstanfald, men det kommer ikke. Hun havde faktisk ligget og tænkt at det kom, men havde skubbet det væk igen. Den 18. maj taler jeg med Ida igen, og hun fortæller mig at hun føler sig befriet. Hun har ikke haft nogen angst. Efterfølgende har min veninde, der sendte Ida til mig, udtalt at Ida har det rigtigt godt. TFT er fantastisk.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396