Type: Terapeut

Kategori: Smerter

Kort beskrivelse: Smerter

Beskrivelse af problem: Ondt i hjertet

Behandling: Hjertesmerter SUD 10



Dame på 65 år henvender sig telefonisk til mig for at få en tid til en TFT behandling. Hun fortæller, at hun natten før vågnede med store smerter i hjertet - troede hun havde fået en blodprop og var ved at dø. Hun bankede sig selv om natten, og ubehaget faldt betydeligt. Hun lagde sig til at sove igen, men næste morgen var hendes smerter kommet retur med samme kraft som natten før. Hun fik en tid samme dag til en TFT-behandling.

Da vi starter behandlinger er SUD på 8. Under behandlingen fokuserer vi på følelserne i hjertet. Hun fortæller, at hun dagen før havde besøg af sit barnebarn på 14 år. Barnebarnet havde en stor konflikt med sin mor, og denne konflikt triggede en mindreværdsfølelse i klienten og ubehaget steg til 10.

Pludselig ser klienten sig selv som barn og ung. Hun kan huske, at alle de valg hun traf i sit liv ikke blev støttet og accepteret af hendes mor og far, men de valg hendes bror traf blev altid taget imod med stor accept. Vi arbejder med mindreværdsfølelsen og bruger sandwichsekvensen gennem hele terapien. Hun kommer tilbage til fosterstadiet, hvor hun har en enorm følelse af at være uønsket – der var ikke plads og overskud til hende. Denne følelse har fulgt hende gennem hele livet. Da vi får bearbejdet følelsen af at være uønsket, falder ubehaget lynhurtigt fra 10 til 5 og ved blot at gennemgå sandwichpunkterne en gang mere samt 9. punktsbehandlingen, falder ubehaget til 0. Derefter arbejder vi med det positive aspekt i at føle sig ønsket og være noget værd.

Vi slutter af med at banke på smertepunktet i 5 minutter, og hun gennemlever sin fødsel og bliver genfødt med fornyet energi.


Resultat: Jeg talte med hende 2 uger efter, og hun fortæller, at følelsen af at være uønsket er fuldstændig forsvundet, og hun har heller ikke oplevet, at smerterne i hjertet er kommet tilbage. Hun føler, at hun har fået en masse selvværd igen og er mindre tilbøjelig til at være hård ved sig selv. Hun har ikke længere ondt i hjertet.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396