Type: Klient

Kategori: Depression

Kort beskrivelse: Svær depression

Resultat: Jeg har gennemgået to tapping-sessioner med Malene Hasselblad.
Malene begyndte med det, hun kaldte "at vende mine batterier." Hun anvendte en spørgeteknik, hvor ikke alle spørgsmål var lige behagelige fra starten, men de konfronterende spørgsmål hjalp mig hurtigt med at finde frem til det øjeblik, hvor mit ubehag var størst – en fastfrosset situation fra 1980-81, hvor jeg gennemgik min første depression. Det skete i forbindelse med min skilsmisse, hvor jeg forlod hjemmet og tog vores søn med mig. Dette medførte en enorm skyldfølelse, da jeg følte, jeg havde ødelagt min eksmands liv og splittet vores lille familie ad. Skylden har tynget mig gennem årene, og på en skala fra 0-10 lå mit ubehag på en 10’er, når jeg genkaldte mig følelsen fra dengang.

Gennem tapping og de øvelser, Malene guidede mig igennem, begyndte ubehaget langsomt at falde, indtil vi til sidst nåede ned på 0.

Det andet emne handlede om nutiden, hvor en flytning fra vores hjem gennem 37 år til en mindre bolig – noget min mand og jeg længe havde set frem til – førte til en depression. Glæden over det nye sted ville ikke indfinde sig, trods opjustering af min medicin, som jeg i en meget lang årrække har modtaget for depression.
Jeg startede med et ubehag på 10, men igen formåede Malene at få det ned på 0. Undervejs sikrede Malene sig løbende, hvor jeg befandt mig i processen, ved at spørge ind til, hvor jeg var på SUD-skalaen. Da jeg nåede ned på 0, bad Malene mig vende tilbage til udgangspunktet og genkalde mig de samme situationer, én ad gangen, for at sikre, at alt ubehag var forsvundet, og at jeg stadig var på 0.

Jeg havde ærligt talt ikke forventet at sidde og smile med en rolig fornemmelse i maven, da vi afsluttede sessionen med lukkede øjne og vejrtrækning, mens Malene roligt bankede på mirakelpunktet. Faktisk var det meget langt tid siden jeg havde smilet - og ment det.

Vi gentog de to emner i en efterfølgende session dagen efter, hvor både skilsmissen og flyttesituationen havde sneget sig op på 3, men igen fik Malene bragt begge ned til 0. Jeg kunne nu se tilbage på begge situationer uden ubehag.
Det var en enorm lettelse pludselig at opleve en indre ro og lethed, efter at have båret rundt på så meget tunghed i så lang tid.

Malene var meget lyttende og opmærksom gennem begge behandlinger, og det var en øjenåbner at få stillet spørgsmålet: "Hvornår har du sidst været glad?" Hun har inspireret mig til at fokusere mere på det, der gør mig glad i hverdagen og til at være mere selvkærlig.

Jeg føler, jeg har fået nogle værktøjer, jeg kan arbejde videre med selv. Blandt andet at vende mine batterier, banke på håndkanterne og mirakelpunktet samt udføre kravebensvejrtrækning. Tak.

Kærlig hilsen, B

 
Category

2025 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396