Type: Terapeut
Kategori: Afhængighed
Kort beskrivelse: Klienten havde cravings efter sukker, når hun blev træt og var alene. SUD = 9
Behandling: Jeg havde bedt klienten tage noget af hendes yndlingschokolade med, så hun kunne havde det i hånden under sessionen.
Chokoladen var pakket ind i plastik, og lyden af denne plastik brugte jeg aktivt under behandlingen.
Jeg startede med at spørge ind til SUD, og den lå på 9.
Jeg spurgte ind til, hvilke fordele der var ved at spise denne chokolade, imens jeg tappede klienten på håndkanten, og hun kom frem til, at det handlede om at give sig selv selvkærlighed, når hun var alene.
Jeg spurgte, om hun kunne huske, hvornår i hendes liv disse cravings var opstået første gang, og det var opstået i forbindelse med en stress-sygemelding.
Hun havde haft flere stress-sygemeldinger siden, og hun oplevede, at hendes sukker-cravings var blevet værre for hver stress-sygemelding.
Da vi havde afdækket ovenstående, så tappede jeg på klienten for omvendt polarisering.
Herefter spurgte jeg ind til, hvordan disse cravings føltes i hendes krop, og hun oplevede, at de føltes, som om hele hendes krop blev suget hen imod chokoladen, og at hendes ene arm var autonom = den bare rakte automatisk ud efter chokoladen.
Herefter bad jeg klienten pakke chokoladen langsomt ud og beskrive for mig i detaljer, hvad der skete inde i hende, alt imens jeg tappede den fulde sekvens af flere omgange.
Klienten oplevede undervejs, at trangen til chokoladen blev mindre og mindre, og den forsvandt til sidst helt. Hun oplevede, at smagen af chokoladen var neutral og flad.
SUD kom ned på 0, og klienten havde ro på tankerne, fred i hjertet og tunghed (jordforbindelse) i kroppen.
Da disse sukker-cravings havde været en del af hendes liv igennem mange år, tappede vi afslutningsvis på sætningen: ”Selvom jeg slipper disse sukker-cravings, så elsker og accepterer jeg mig 100 %”.
Herefter checkede jeg endnu engang, at klienten var på SUD = 0, og at hun fortsat havde ro på tankerne, fred i hjertet og tunghed (jordforbindelse) i kroppen.
Til slut tappede jeg på mirakelpunktet i 3 minutter.
Jeg lavede et check og spurgte ind til, om hun kunne forestille sig en fremtidig situation, hvor hun er alene og træt og mangler selvkærlighed.
Det kunne hun godt, uden at hun oplevede disse cravings i sin krop.
Herefter blev hun vejledt i, hvordan hun kunne bruge tapping, skulle hun opleve at få cravings igen. Jeg lagde vægt på, at hun skulle tappe for omvendt polarisering – gerne 20 gange dagligt.
Antal behandlinger: 1
Behandlingsperiode: 1 dag
Resultat: Hun gør sit hjemmearbejde og tapper videre derhjemme.
Hun oplever nu, at hendes cravings er minimale, og hun er glad for at have fået sat ord på, hvad de rent faktisk dækker over: Behovet for selvkærlighed.