Type: Terapeut
Kategori: Præstationsangst
Kort beskrivelse: Meget angst for at fejle ved præsentationer i større forsamlinger, hvilket opleves som et handicap, da hendes lederjob ofte medfører præsentationer for bl.a. overordnede og konferencer. Har oplevet at gå i stå, at halsen snører sig sammen og bare have lyst til at flygte. Er meget nervøs for kommende oplæg overfor politikere. Opsøgte behandling 1 uge før et oplæg for kommunens politikere.
Behandling: Klienten er vant til at have overblik, være styrende og være i hovedet. Meget af kommunikationen havde derfor som udgangspunkt til formål, at slå ”tænkehjernen” fra, få hende til at føle ubehaget i kroppen. Jeg udførte traumesekvens. Under denne kom hun til at frossent øjeblik omhandlende at føle sig magtesløs ved et oplæg. Denne lavede vi matrix på. Ubehaget i det frosne øjeblik kom her ned på 0, men ikke ubehaget ved at tale. Der blev derfor afsluttet med fuld sekvens, som endte på SUD 0. Det virker som om der er flere frosne øjeblikke, men vi fik arbejdet med det mest intense, der bevirkede at hun gik derfra mere lettet, men også lidt skeptisk over – om det mon virkede?
Resultat: Her følger en mail hun sendte til mig dagen efter oplægget:
”Det gik faktisk ud over alle forventninger i forhold til min nervøsitet. Jeg oplevede ingen hjertebanken eller rysten, Klappen gik ikke ned, ingen flugttrang, så alt i alt var det en ok oplevelse.
Meget, meget overraskende og samtidig en kæmpe succes i min kamp mod den forbandede nervøsitet. Jeg føler faktisk, at jeg har vundet over den – ikke overvundet den, for der er jeg ikke helt endnu, hverken mentalt eller følelsesmæssigt.
I forberedelsen op til oplægget gentog jeg nogle af sætningerne, nærmest som et mantra, tror det har hjulpet til at tænke anderledes.
Måske du vil hjælpe mig næste gang også?
Tusinde tak”