Type: Klient

Kategori: Fobier

Kort beskrivelse: Flyskræk

Resultat: Havde gennem flere flyrejser fået opbygget en "angst" for at flyve qua nogle uheldige oplevelser. Så tankefeltterapi har virkelig været en spændende proces.
Må indrømme min skepsis i starten, men kunne mærke at jeg slappede mere og mere af fra gang til gang. Tidligere når vi skulle rejse på ferie fyldte flyturen så meget, at jeg ikke kunne fokusere på alt det spændende, der ventede efter flyturen.
Men allerede efter første behandling skete der noget med mit fokus og flyturen fyldte mindre, så jeg kunne begynde at glæde mig til indholdet af ferien. Ved anden behandling, som var lige op til rejsen, blev jeg dog lidt nervøs, men efter behandlingen havde jeg igen mod på at tage kampen op og var mere afslappet ved tanken om flyturen (som jo stadig lige skulle overstås). Så kom dagen, hvor vi skulle på ferie. Vi fløj om eftermiddagen, så jeg havde rigeligt med tid til at blive nervøs, men det ubehag, som jeg plejede at føle inden en flyrejse, var ikke lige så kraftigt. Vi fløj i alt 5 gange på vores ferie og må sige, at jeg generelt havde nogle gode oplevelser. Jeg brugte værktøjerne, prøvede at finde ro og afledte min opmærksomhed med film og tapping. Det var magisk. Oplevede dog stadig ubehag ved lufthuller og landingerne, men i mindre grad end tidligere. Tredje behandling blev brugt på at bearbejde det sidste ubehag. Så nu må næste flyvetur, som jo ikke er lige så skræmmende i mit mindset, vise om det også har hjulpet.
Tusind tak til (anonymiseret) for at introducere mig for tankefeltterapi og Magnus, som jeg varmt vil anbefale til andre med flyskræk.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396