Type: Klient
Kategori: Stress
Kort beskrivelse: Følte et stort stressniveau i kroppen efter længere tids uro i mit liv, både på arbejde og i mit privatliv. Jeg var overbevist om at jeg sagtens kunne håndtere det eller være i det, men Panilla hjalp mig til at se at jeg i mit forsøg på at være i det, nok havde pakket en masse følelser væk.
Resultat: Min session hos Panilla den 13/6-2023:
Da jeg satte mig hos Panilla følte jeg et stort stressniveau i kroppen efter længere tids uro i mit liv, både på arbejde og i mit privatliv. Jeg var overbevist om at jeg sagtens kunne håndtere det eller være i det, men Panilla hjalp mig til at se at jeg i mit forsøg på at være i det, nok havde pakket en masse følelser væk.
Jeg er normalt god til at sætte ord på mine følelser, men min daværende frustration over mit liv gjorde det svært for mig at sætte ord på HVAD der var galt – og HVOR jeg skulle sætte ind – og med HVILKEN løsning.
Efter en snak foreslog Panilla mig at prøve en TFT-behandling, hvilket jeg ikke havde kendskab til på forhånd. Vores snak havde fremkaldt nogle af de symptomer, som jeg går og lægger låg på til daglig, men Panillas kærlige tilstedeværelse skaber et trygt rum, hvor alle følelser og udtalelser bliver accepteret og anerkendt.
Jeg husker mig selv med et stort ubehag i hele min krop, uro i brystet, usammenhængende tanker og uden at være i stand til at trække vejret helt ned i maven. Panilla bad mig rangere mit ubehag fra 1 til 10. Jeg vurderede at ligge på en 9’er, for jeg sad dog stadig oprejst i stolen.
Jeg kan huske, at jeg tænkte, at hvis jeg var på 10, så ville jeg ikke kunne holde mig oprejst længere. Så ville jeg falde på gulvet.
Jeg blev lidt forundret over tapping og nynne-lyde og rullen med øjnene, men besluttede mig for at ’gå med’. Panilla førte mig igennem hvad der føltes som 2 runder, og spurgte til hvorledes mit ubehag ændrede sig undervejs.
Undervejs i forløbet fik jeg sagt nogle virkelig hårde ting om mig selv, som Panilla hjalp mig med at formulere og se. Specielt ’Jeg er en dårlig mor’ var virkelig svært at sige højt. Det var så grimt at høre mig selv sige det, men det var bare en af de mange følelser der gemte sig indeni mig.
Mit fysiske ubehag efter første runde var stadig højt, SUD ca. på 5-6.
Lige så grimt det var at formulere de små korte sætninger om mig selv, lige så forløsende var det at opleve hvordan ubehaget i min krop lettede. I 2. runde var det som om noget tungt havde forladt mig, og jeg blev overrumplet af min krops trang til at grine. Jeg ved ikke hvor det kom fra, men at høre mig selv grine og mærke det komiske helt nede fra maven, var så befriende dejligt at jeg måtte give plads til både at grine og græde. Det var en kæmpe lettelse. Ubehaget var pludselig ubetydeligt for mig. Panilla grinede med, så behøvede jeg ikke at prøve at dæmpe mig. Jeg kunne bare slippe det hele fri. Hun viste mig, at det er OK at grine – også uden helt præcist at vide hvorfor.
Da jeg gentog sætningerne bagefter, kunne jeg sige det uden at føle ubehag. Jeg havde fået øje på nogle overbevisninger i mig, som fylder i mit liv og som jeg ubevidst havde ladet tage mine kræfter i hverdagen.
At jeg først i dét øjeblik indså hvor meget jeg lader mig styre af min egen nedværdigende behandling af mig selv var hårdt at erkende. For nu var jeg ikke længere ubevidst om årsagen til min stressede krop – nu sad jeg med en bevidsthed om hvorfor jeg følte uro på daglig basis. Men jeg følte mig også lettet og træt. SUD 0.
Netop fordi min rolle som mor havde fyldt så meget under behandlingen, var det naturligt at tale kort om forholdet til min egen mor. Om hvordan hun tog drastiske valg i sit liv og om hvordan hun stod ved de valg – noget jeg altid har respekteret og beundret hende for. Men hvorfor er jeg så selv så dårlig til lige netop det?
En anden form for sorg skyllede ind over mig. Jeg gik fra latteren til gråd igen. Som om jeg gik et niveau dybere i min erkendelse af mig selv. Her så jeg mig selv som én, der havde glemt at passe på mig selv, og det startede helt uventet et nyt ubehag i mig (SUD 7-8).
Panilla greb den og kørte rutinen igennem en 3. gang – men denne gang med et nyt fokus, som om vi gik ind og behandlede et nyt emne. Jeg følte mig træt og tappet for energi, men jeg fulgte med. Det ubehag, som var blusset voldsomt op i mig efter jeg havde erfaret, at jeg ikke passer på mig selv, faldt og jeg endte på ca. 3 på skalaen fra 1 til 10.
Panilla fortalte mig efterfølgende, at hun havde været i tvivl om hun skulle føre mig igennem en ny/3. runde, netop fordi hun kunne mærke på mig, at jeg var træt og egentlig var lettet og fredfyldt efter de første. Men jeg er virkelig taknemmelig over at hun vurderede at 3. runde ville gavne mig – for jeg følte ikke kun en lettelse i mit fysiske ubehag, jeg sad også nu med en følelse af at have noget meget konkret at arbejde videre med, nemlig omsorgen for mig selv og opmærksomhed på at behandle mig selv med større værdighed fremover – ikke kun i min rolle som mor, men også i de valg jeg tager i livet.
Jeg fornemmer, at jeg kan have fordel af yderligere TFT-behandling, for selv om det var forbundet med både et kropsligt og et følelsesmæssigt ubehag – og nærmest føltes som at sidde i den gamle rutsjebane i Tivoli fordi jeg oplevede så mange niveauer af ubehag og behag inden for relativt kort tid – så var det helt afsindigt effektfuldt at komme i kontakt med så dybe overbevisninger og mærke hvordan kroppen gerne ville arbejde med og give slip. Og jeg blev jo siddende på min stol under hele sessionen – jeg faldt slet ikke på gulvet!
Tak Panilla – Du er intet mindre end fantastisk i din tilstedeværelse under en behandling. Selv med lukkede øjne følte jeg dit kærlige blik, og din oprigtige omsorg omsluttede mig under hele forløbet, så jeg trygt kunne lade mig flyde ind i at mærke mindre pæne sider af mig selv. Det var en voldsom oplevelse for mig, men at gennemgå noget så voldsomt i vished om at ’her bliver jeg holdt’ var alligevel trygt og allerede under behandlingen oplevede jeg det som værende helende. Jeg er meget taknemmelig for dit mod. TAK.