Type: Terapeut
Kategori: Højdeskræk
Kort beskrivelse: Højdeskræk siden hun var 20 år og det er blevet værre og værre
Behandling: Kvinde (52 år) havde højdeskræk og ville ikke gå tæt på kanten på høj skrænt, da vi var ude at gå tur. Hun indvilligede i at forsøge at gå så langt ud, at der kun var et skridt til kanten og holdt krampagtigt fast i min skulder og hånd. Så startede jeg tapping. Hun havde en traumatisk oplevelse på skitur i sin ungdom, hvor hun gik på en klippekant og pludselig blev svimmel, følte benene ikke lystrede og var bange for at falde ud over. Siden den oplevelse har hun lidt af højdeskræk og haft mange angstanfald i højder. Tappede traumesekvensen på gammel oplevelse, og bagefter fuld sekvens på ubehaget her og nu ved at stå på skrænten og se ned. Hun var klar over at det var følelsen af ikke at være i kontrol over egen krop og at den måske ville svigte og give efter, så hun ville styrte i afgrunden. Da hun havde fået ro på kroppen, gik vi helt ud til kanten og provokerede endnu et ubehag og tappede igen. Efter mange sekvenser slappede klienten mere af, håndflader gik fra kolde til varme og følelsen af at have kontrol over benene var tilbage. Ubehaget blev 0 i kroppen (alle muskler i krop var anspændte da vi startede) og jeg tappede 3 min helt ude ved kanten. Vi gik en kort tur og kom tilbage til samme skrænt og klienten kunne selv gå ud til kanten og se ned. Stadig med et sug i maven, men med en tryghed i at stole på sin krop og tro på at hun ikke ville falde. Næste dag gik vi til anden skrænt og hun kunne stille sig på kanten med sammen fornemmelse som dagen forinden efter tapping.
2 uger efter mødtes vi i min praksis og tog 45 min. Tapping på sammen episode med skituren og på at vi senere den dag skulle i Frelser kirkes tårn. Hun havde en SUD på 5 som blev tappet i 0 og 3 min tapping på mirakelpunktet. Derefter tog vi til tårnet og gik op. Startede med at tappe svimmelhed, svage ben og hjertebanken i nul, da vi stod med ryggen mod væg væk fra kanten ved første plateau. Bevægede os langsom rundt, ud til kant, tage fat i rækværk, opdage at gulvet hældte ud af osv. På alle små ting der forhøjede SUD stoppede vi og tappede i nul. Derefter to vi den ydre trappe op til toppen og tappede. Klienten blev både kolde og varm i hænderne og rystede, havde tårer og krammede min hånd hårdt. Hendes SUD giv op og ned mellem 8 og 0 flere gange. Hun endte med selv at stille sig hvor man ikke kan komme længere op og gav slip på mig, så jeg kunne tage et billede af hende. Hun gik selv ned uden at holde i min hånd og ved første plateau stillede hun sig helt til kant og vi bankede i 3 min (roligt hoved, fred i hjertet og let i krop). Turen i tårnet tog en time og hun var fuldstændig overrasket over at hun havde været deroppe, at hun kunne komme i nul deroppe og at det havde været en god oplevelse.
Resultat: Istand til at være på toppen af Frelser kirkes tårn i blæsevejr. Og hyggesnakke om udsigten :-)