Type: Klient

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Præstationsangst/eksamensangst.

Resultat: Mit problem var, at jeg følte at det var farligt at træde ved siden af, og svare forkert på mine deres spørgsmål til eksamen. Og jeg oplevede, at jeg havde en meget pleasende adfærd og havde svært ved at være i mig selv, og tænke for mig selv i situationen, og jeg forsøgte hele tiden at regne ud hvad de vil have af mig.

Freja bad mig om at at gå ind i følelsen af utryghed i kroppen og beskrive hvordan den så ud, imens hun bankede på nogle punkter på min krop. På et tidspunkt dukkede der en enorm vrede op i mit bryst. Så stor at jeg havde lyst til at slå nogen ihjel. Jeg blev ret forskrækket over hvor enorm den var. Freja bekræftigede mig i, at det var helt som det skulle være, og om vi ikke lige skulle være lidt ved den. Det var rart. Hun bankede på mig imens med sætningen “Selvom jeg er så vred at jeg har lyst til at slå nogen ihjeil, så elsker og accepterer jeg mig selv”

Da Freja spurgte mig hvad jeg var vred over, var den første tanke, at jeg var vred over, at der ikke var nogen der havde passet på mig. Vrede over at jeg ikke kunne kræve tryghed. Så bankede hun på mig, og bad mig sige sætningenerne:
“Selvom jeg er vred over at dette er sket for mig, så er jeg okay”
“Selvom der er ingen der har passet på mig, så elsker jeg og accepter mig selv, og er okay”
“Selvom jeg kræver noget, så elsker jeg og accepter mig selv”

Så begyndte jeg at hyperventilere og gå i panik. Freja beroligede mig og spurgte hvad der skete. Jeg sagde, at jeg var bange for at miste kontrollen over mig selv. Hun bankede på sætningerne “Selvom jeg giver slip, så er jeg okay”
“Selvom jeg ikke kan kontrollere mig selv, så er jeg okay”

Panikken faldt til ro, og jeg kunne mærke tårerne trille ned af mine kinder. Så dukkede der et minde op. Et minde af mig som to årig, hvor min far var meget vred på mig. Hun bankede på sætningerne:
“Selvom min far er vred på mig, så er jeg okay”
“Selvom jeg ikke har min fars tryghed, så er jeg okay”
“Selvom jeg giver slip, og er i mig selv, så er jeg okay”
“Selvom det er trygt at være i min krop når far er vred og forventer noget, så elsker og accepterer jeg mig selv”
“Selvom jeg gør det, som er rigtigt for mig, så elsker og accepterer jeg mig selv”
“Selvom jeg gør far sur, så elsker jeg og accepterer mig selv”

Jeg endte med at være helt rolig i min krop, da sessionen sluttede. Da jeg blev bedt om at tænke på eksamenssituationen var det svært at forstå at jeg ikke følte noget ubehag.

Resultat:

SUD 7-0 på én session.

Jeg har været til eksamen og bestod, og det har været den bedste oplevelse med en eksamen, som jeg nogensinde har haft, fordi jeg var tilstede. Jeg var helt rolig og fattet og klar i hovedet, når jeg skulle svare på deres spørgsmål.

Når jeg tænker tilbage på sessionen med Freja, kunne jeg mærke hvor svært det var at være med angsten i kroppen i starten. Jeg havde virkelig ikke lyst. Freja guidede med hendes blide ro og spejlede mine ord med en nærhed som gjorde det lettere for mig at gå dybere ned. Hun bekræftigede mig i, hvor godt jeg gjorde det, når det blev svært at være med følelsen, hvilket gjorde at jeg følte, at der var masser af rum og plads til mig og mine følelser, og at jeg var lige hvor jeg skulle være. Hun var virkelig god til at finde essensen i min angst, både med hendes valg af sætninger og spørgsmål. Freja er enorm nærværende, tryghedskabende og dygtig.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396