Type: Klient
Kategori: Angst
Kort beskrivelse: Jeg er 46 år. Da jeg var 18 år og lige havde fået kørekort, blev jeg arbejdsmæssigt sendt til Hamborg med reservedele til en lastbiltrailer, Jeg fik stukket en adresse og nogle penge i hånden og så kørte jeg afsted. Jeg kom til Hamborg og kunne ikke finde adressen - følte at jeg kørte rundt i ring i flere timer. Til sidst holdt jeg ind på en tankstation og ringede hjem til min chef, som arrangerede at delene blev hentet, hvor jeg stod. Siden har jeg ikke brudt mig om at køre "langt" væk hjemmefra.
Resultat: Jeg har været i behandling ved Conny, hvor hun fik mig til at gå tilbage til situationen, da jeg var 18 år og stod i Hamborg. Jeg måtte i tankerne få nogle personer til at komme og hjælpe. Jeg har endnu ikke været på en "lang" tur, men følte allerede en form for lettelse, da jeg kørte hjem fra Conny. Hun udførte samme type behandling på mig i forbindelse med en anden oplevelse jeg havde haft tilbage i 2015. Jeg og min datter skulle til Djurs til en konfirmation. Med den i forvejen "angst" for at køre længere væk hjemmefra, kom vi dog trods alt afsted. Med koldsved og store svedplamager under armene kørte vi. Vi kom til Vejle og var kommet over broen, da ser jeg en bil med trailer køre i inder sporet. På traileren havde manden en sofa. Jeg kørte i midtersporet. Jeg kunne så se, at sofaen begyndte at "hoppe" på traileren og pludselig kom sofaen flyvende imod mit midterspor. I ren refleks, trækker jeg til venstre og kører ind i en bil med siden. Vi får alle tre stoppet og kørt over i nødsporet og får alt ordnet papirmæssigt. Det var jo manden med sofaen, der havde skylden. Men denne oplevelse oveni min angst for at køre langt væk, forstærkede angsten yderligere og hver gang jeg så en bil køre med en trailer, blev jeg mindet om oplevelsen.
Conny fik mig også i dette tilfælde til at tænke tilbage på hændelsen. Fik mig til at finde en person (eller flere, hvis jeg ønskede det), som kunne hjælpe mig. Hun udførte nogle "banke-teknikker" og fik mig til at slappe af. Heller ikke i dette tilfælde har jeg afprøvet virkningen af behandlingen, men føler en indre ro og er afslappet omkring forløbet, når jeg tænker tilbage.
Jeg, kan nu tilføje, at en uge efter behandlingen, har jeg kørt til Vojens på motorvejen med fuldstændig ro i maven og sagde sidst vi snakkede sammen med glæde i stemmen "vi skal snart ud at rejse og jeg vil køre til Billund".