Type: Klient
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Bekymring efter skyderi i butikscenter
Resultat: Jeg følte mig meget påvirket af episoden i Fields, som skete forleden (juli 22), hvor en mand skød og dræbte 3 personer og flere personer kom til skade.
Jeg har ofte før skyderiet besøgt Fields og andre butikscentre, men nu fik jeg det dårligt bare ved tanken om at gå i Fields igen. Fik kvalme og havde slet ikke lyst til at gå ind i et center igen.
Ubehaget var 4-5 på skalaen.
Det var ret mærkeligt for behandlingen foregik over telefonen: Behandleren forklarede mig om tankefeltterapi og viste mig punkterne og så bankede jeg på mig selv imens vi talte sammen.
Helt ærligt, så synes jeg det virkede ret tosset, men det virkede alligevel, for efter nogen tid var kvalmen væk og jeg har været i Fields og Frederiksberg centret efterfølgende.