Type: Klient

Kategori: Fobier

Kort beskrivelse: Jeg har været noget bange for at flyve de sidste 5-10 år

Resultat: 1.SESSION:
For det første var det en virkelig behagelig session, og jeg følte mig med det samme meget tryg ved dig…det var nemt for mig at ”give slip” og koncentrere mig om det, selvom jeg kom lige efter en travl dag og vi kun havde en time til rådighed .

Jeg har været noget bange for at flyve de sidste 5-10 år, fordi jeg havde en rigtig dårlig oplevelse med et fly, der pludselig skulle omdirigeres, der var meget turbulens, og nogle passagerer der sad lige foran os gik i panik og græd osv….jeg har fløjet siden, men har bestemt ikke brudt mig om det….

Da jeg fortalte dig om hændelsen, var mit ubehag på SUD 9-10. Jeg mærkede en rød metal ambolt i ryggen og op i nakken. Medens du bankede på mig i ansigtet, på overkrop og hånd - og jeg indimellem nynnede og talte - ændrede det farve og konsistens og opløste sig mere og mere. SUD blev 1-2 og efter en ny øjenøvelse var det helt forsvundet og SUD var nul.

Jeg plejer, at prøve at styre min klaustrofobi med åndedrættet, når jeg flyver. Da du startede med at banke, medens jeg sagde sætninger om at være klaustrofobisk/ spærret inde og elske & acceptere mig selv var ubehaget SUD 9 og aftog mere og mere, for til sidst helt at forsvinde SUD 0.
Det var rigtig dejligt, medens du bankede 3 min på min hånd. Jeg følte bobler i hele kroppen.

EFTER FLYVETUREN:
Jeg fik en session en uges tid før vi skulle flyve til Mallorca. Det hjalp mig, synes jeg. Da vi lettede bankede jeg på mig selv som du havde lært mig – på håndroden og under kravebenet m.v, og jeg forsøgt at få ubehaget til at skifte farve og form … jeg synes det hjalp mig godt. Jeg gjorde det under landingen, og da var jeg helt rolig.
På vej hjem fra Mallorca var jeg slet ikke så nervøs som på vejen derhen og jeg havde næsten ikke brug for at banke – jeg tror den gode oplevelse har hjulpet mig 😊

2.SESSION:
Til min anden session havde jeg ikke så meget flyskræk mere, men der var stadig noget omkring lydene i flyet, som jeg reagerede på…fx lyden af at flyet tager fart for at kunne lette, gjorde mig utryg. Marianne bankede på mig og brugte de samme metoder som sidste gang, og det resulterede i at jeg gik fra SUD 3 til SUD 0. Lydene var i starten visualiseret for mig som noget fast og blivende, men i løbet af seancen opløstes de og blev lyseblå, så hvide og til sidst defilerede de helt væk. Jeg reagerede også på at sidde fastspændt / fastlåst i flyet, hvor der ikke er meget benplads, og brød mig heller ikke om tanken om, at flyet kører så hurtigt på landingsbanen før det letter. De svarede hver især til SUD 2, men efter at Marianne bankede på mig og vi gentog tilfældige toner og lavede øjenbevægelserne var disse følelse også i SUD 0, og jeg synes nærmest det var lidt noget pjat, at jeg havde været anspændt over det. Efter seancen følte jeg mig let i kroppen, rolig og fredfyldt i hjertet.

Den anden session var præcis ligeså behagelig og tryg som den første … og når jeg i dag tænker på at flyve har jeg slet ingen dårlige tanker om det - så dejligt

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396