Type: Klient

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Magtesløshed

Resultat: Myrna forklarer hvad TankeFelt-terapi går ud på. Hun forklarer hvad en SUDskala er og jeg
vurderer mig selv til at ligge på otte.
Vi taler om, hvilke udfordringer jeg har pt, og hvad jeg gerne vil have hjælp til. Myrna begynder at
banke mig blidt og masserer mig på brystet.
Jeg føler magtesløshed, og det handler om, at jeg ikke selv har indflydelse på det der sker. Jeg er i
en venteposition og det er svært for mig.
Følelsen sidder i min næse, og farven er lys sølvpapiragtigt.
Første gang jeg havde den følelse var da jeg var 3 år og gik i børnehave. Jeg husker, at jeg var vred,
og trampede i gulvet. En pædagog skældte mig ud. Jeg skulle være en sød pige. Så bed jeg hende i
fingeren, og min far hentede mig.
Myrna bankede på mig, og jeg skulle sige en sætning. Da tiden var gået, var SUD på 2. Jeg følte en
lethed, som sikkert også skyldes at jeg græd en del under behandlingen.
Myrna spurgte for sjov, om jeg bedst kunne lide sex, rejser eller mad, og det grinede vi af. Vi
lavede en ny aftale i næste uge, og jeg fik et postkort med nogle øvelser på, som jeg skal lave hver
dag, og vi fandt en sætning som jeg skulle bruge så ofte jeg kunne til vi ses igen.
18.5.21 2.besøg
Det er seks dage siden, at jeg var hos Myrna sidste gang. I dag føler jeg en stor afmagt og jeg
græder næsten med det samme Myrna begynder behandlingen.
Vi finder frem til at afmagten første gang skete, da jeg var 3-4 år gammel. Mine forældre rejste ofte,
og min storebror og jeg blev passet af vores bedsteforældre.
Én gang hvor vores forældre havde været på Mallorca, havde de en lille tohjulet cykel med hjem til
mig. Jeg var meget glad for den cykel, og jeg cyklede ude på vejen. Pludselig går cyklen i
stykker, den knækker i 2 dele, og jeg græder. Jeg er sikker på at min far vil blive rigtig vred
(min far var bipolar og havde et temperament) men i stedet tog han cyklen op og spurgte bekymret,
om jeg havde slået mig. Det husker jeg ikke, at jeg havde, men jeg var enormt lettet over at min far
ikke blev vred. Han sagde: “Det er det man har ud af at købe sådan noget billigt bras på Mallorca”
Jeg skal forestille mig, at jeg hjælper mig selv da jeg var lille, og står med den cykel der er knækket.
Jeg vælger at få hjælp af min afdøde farfar og min afdøde bror. Det er mærkeligt, men virker rigtigt.
Da vi er færdige føler jeg en lettelse og er træt og jeg er kommet i nul på skalaen.
Siden behandlingerne hos Myrna har jeg vendt batterier flere gange om dagen. Det er med til at
gøre mig mere rolig.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396