Type: Klient
Kategori: Angst
Kort beskrivelse: Narcistisk søster planter en selvopfattelse af mindreværd i mig
Resultat: Ønsket om at få mødt den styring, som har gang på gang har overrumplet min forestilling om
hvem jeg er:
Jeg blev overrasket over at det var en helt bestemt begivenhed fra min barndom, 9-10 år, har jeg
været.
Følelsen i kroppen fra situation – ikke i prioriteret rækkefølge, men de første som lidt hulter til
bulter dukker op i terapien:
Det er uretfærdigt
Det er min skyld
Jeg er ikke værdig
Jeg føler mig magtesløs
Jeg har ikke fortjent det
Tidsfornemmelsen under terapien var borte, men tænkte at det her tager tid, hvor jeg fik hjælp til
at få dannet billeder på reaktioner inde i mig. Der sker en forandring, hvor jeg oplever at blive
højere, og tankerne dukker op: Det er ikke min skyld, Det har ikke noget med mig at gøre.
I den fornemmelse af at blive højere ser jeg lige inde i øjnene på min søster, mærker mit mod, jeg er på
lige fod med hende, er modig, jeg er ikke længere den lille mere. Kernen i ordene som jeg siger til
hende er: Jeg kan se dig, jeg kan se hvad det er du gør.
Det har ikke noget med mig at gøre.
De sidste par dage har jeg delt disse erfaringer med de udvalgte: mine søstre og mine børn. Og så
har jeg fået muligheden for at øve mig i denne begyndende ændring i min tænkning, idet en
veninde (Fanø) ringede i går, og jeg tog telefonen og havde en samtale med hende, hvor jeg
virkelig kunne fornemme at jeg let og spontant kunne bare være mig, og ikke den hun forsøger at
få mig til at være eller tænke om mig selv.