Type: Klient

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Jeg har altid følt mig anderledes

Resultat: Jeg har altid følt mig anderledes, i forhold til min måde at opleve og tilgå verden på, hvilket har gjort, at jeg tit har været bange for, at andre skulle synes at jeg var mærkelig.

Jeg har spurgt Karin, om hun vil give mig en behandling for det ubehag jeg får, når jeg skal fortælle andre om min interesse for, hvordan krop og psyke hænger sammen, meridianbanerne, kropsterapi m.m. som er en mere alternativ måde at tilgå livet på. Jeg har tit følt at jeg skal forsvare, at min “tro” er mere alternativ, at jeg ser os mennesker som energi, på samme måde som jeg ser naturen og alt andet omkring os som energi. Energi som man kan påvirke andre med, samt at man kan lade sig påvirke - både bevidst og ubevidst.

Jeg har to situationer i tankerne, hvor jeg skal fortælle, hvad det her nye TFT/EFT er for noget. Specielt den første gang jeg kommer ud for det, kan jeg virkelig mærke forsvaret i mig selv og mit ubehag har en SUD på 5.
Efter lidt snak kommer Karin og jeg frem til en sætning: Selvom jeg er bange for, at andre vil synes at jeg er mærkelig, så elsker og accepterer jeg mig selv.

Vi banker på sætningen og der kommer et fysisk ubehag i kravebenet og brystet. Karin fortsætter med at banke, mens jeg fokusere på ubehaget, samtidig med at jeg har et billede af situationen i mit hoved. Vi får SUD ned på 0 og jeg kan ikke mærke ubehaget mere. Hverken når jeg siger sætningen eller forestiller mig, at jeg skal fortælle om, hvad jeg kan/ved.

Her en uges tid efter, har jeg stadig ikke noget ubehag. Jeg har faktisk fået en hel ny oplevelse af det minde som gav en SUD på 5 - når jeg tænker tilbage nu, så føler jeg slet ikke, at jeg skal forsvare mig selv - det jeg blev spurgt om, samt måden jeg blev spurgt, er slet ikke anklagende, der er kun nysgerrighed og et ønske om at forstå/lære noget nyt.

Karin er et rigtig dejligt menneske og jeg har altid følt mig tryg sammen med hende, så jeg takker for en meget dejlig behandling.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396