Type: Klient

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Skyld og skam, få skylden for noget jeg ikke har gjort

Resultat: Jeg blev meget hurtig renlig som barn, sikkert fordi jeg blev pottetrænet. En dag havde jeg et uheld og havde tisset i min overall. Den blev lukket med seler og knapper, jeg har nok ikke kunne lukke knapperne op da jeg skulle tisse og havde derfor tisset i bukserne.

Da jeg kommer hjem bliver min far meget meget vred og vil vide hvem der har tisset i mit tøj. Jeg vil ikke indrømme at jeg har haft uheld og siger at det ikke er mig, og han spørger hvem det så er? Det ved jeg ikke hvad jeg skal svare på? Han spørger om det er min kusine, eller musene der er på stoffet på min overall, der har tisset i mine bukser? Jeg prøver at sige ja, og han bliver endnu mere vred, og truer med at spørge min kusine om det er hende. Det forskrækker mig og derfor sige jeg det ikke er hende. Han spørger om det er musene og jeg svarer ja. Hvad der sker herefter ved jeg ikke, men jeg har sikkert fået mere skæld ud for at lyve og måske også fysisk afstraffelse.

Michall fortæller mig at jeg skal tage tilbage i tiden og møde lille Anja på ca 2-3 år i ovenstående situation, jeg bliver utroligt bevæget og berørt over den situation lille Anja er i. Jeg den voksne Anja er både forarget og forfærdet over det overgreb min far udsatte mig for dengang. Da jeg er så berørt over situationen spørger Michall om jeg vil gå ind i et hvidt rum med den lille Anja og det vil jeg gerne.

Jeg giver med Michalls vejledning den lille Anja tankefeltterapi i et andet rum, da jeg ikke kunne være i det samme rum som overgrebet dengang foregik i. Jeg græder mens jeg går ind i det hvide rum med den lille Anja, som er meget forskrækket og forskræmt over min fars behandling.

Jeg siger imens højt “selvom jeg ikke ved hvilken straf min far giver mig, er jeg ok.
Jeg kan mærke at en lettelse skyller igennem kroppen på mig, og den lille Anja kigger tillidsfuldt på mig, og virker glad og lettet over jeg har taget hende væk fra køkkenet hvor min far står og er meget vred.
Michall fortsætter med at banke på forskellige traumepunkter på kroppen, og jeg gør det samme på den lille Anja.

Michall spørger om jeg vil invitere nogle med ind i rummet til mig og den lille Anja, jeg vælger min moster, som har syet den overall den lille Anja har på. Min moster fortæller at det er svært for en lille pige at tage overall’en af og på. Min mor bliver også inviteret ind i det hvide rum.

Vi vælger at gå tilbage til køkkenet til min far, og min mor er også med sammen med min moster. Min moster fortæller min far, at det er svært at få overall’en af for Anja, og endnu sværere hvis man skal tisse. Min far bliver flov og kan godt se det er forkert.

Efter sessionen her har jeg følt mig meget lettet, for jeg anede ikke at lige den episode fyldte så meget i mit voksenliv.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396